Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
NILS BOSSON STUKE.
«Mellem mig og hvem?» spurgte Erik heftigt.
«Mellem Dem og Hr. Karl Knutsson!» udtalte sluttelig
Karin med Fasthed, skjønt hun ikke kunde skjule den Rødme,
som fløi over hendes Ansigt.
«Karl Knutsson!» gjentog Erik med en dump,
gravlig-nende Stemme og slog sig for Brystet med den knyttede
Næve.
Saa blev der tyst i Stuen en Stund. Ridderen
udkjæm-pede kanske en af sine haardeste Kampe, Kampen mod sig
selv, og det luede og lynede i hans stolte Øie. Karin
saa ned for sig og holdt Hænderne foldede i sit Skjød
i den største L’ro over, hvad hun havde sagt, om hun havde
sagt formeget. Men pludselig løftede hun sit Blik mod
Ridderen og Gjenskinnet af et redeligt Hjertes faste Beslutning
stod at læse deri. Hun reiste sig og fattede den oprørte Eriks
Haand og saa ham inderligt ind i øiet.
«Har jeg mod min Vilje bedraget Dem, Erik», sagde
hun, «saa tilgiv mig det. For at De kan se, hvor høit jeg
sætter min Lid til Dem, og fordi De har Ret til min Tillid,
saa vil jeg aabenbare for Dem mit Hjertes Hemmelighed ...»
«At De elsker en anden!» faldt Erik ind med blussende
Kinder, men ligesom om hans trodsige, ubændige Aand kuedes
af den næsten overjordiske Skjønhed, der udstraalede fra
Pigens Træk, tilføiede han med Fatning: «De behøver ikke at
fortælle mig det, jeg forstaar det allerede, at denne Deres
Hjærtenskjær er min Fiende, Hr. Karl Knutsson!»
«Ja, saa er det, Erik, men ingen i Verden ved det, og
ingen skal faa det at vide ... De er en Ridder saa bold, og
et mandigt Hjerte banker under Deres Silketrøie ... De vil
derfor ikke misbruge den arme Karins Fortrolighed ... Nu
kan De forstaa, hvorfor jeg flygtede fra min Fader, nu kan
De ogsaa forstaa, hvor det har smertet mig at møde Dem.»
Hun skjulte sit Ansigt i sine Hænder og brast i Graad.
Endog den stærke Mand rørtes af denne Hjertesorg ligesom
af Pigens uskyldige Tillid til hans Ridderlighed. Dog vedblev
Striden i hans Indre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
