Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRUD OG BRUDGOM.
207
«Gjør nu, Hr. Erik, som De har Hjerte til», vedblev
Karin, «og som den almægtige Gud giver Dem i Sinde . . .
Før mig til min Fader igjen og led mig til Brudeskamlen, om
saa skal ske . . . min Tro og min Kjærlighed kan De dog
aldrig faa!«
Nu skjød Eriks mørke øie Lyn, men det var en Ild lig
den, som luede der i det Øieblik, da han gjorde sig til
Engelbrekts Mand, det var, om vi saa maa sige, den anden Side
af den Kjærlighed, som glødede paa Dybet i den bistre
Ridders Barm.
«Min Lod synes at være», sagde han, «i alle Stykker
at vige for Hr. Karl Knutsson», og saa tilføiede han efter
nogle øieblikkes Ophold, «men saa vist som jeg lever, Karin,
og saavist som du har eiet og eier min Kjærlighed, ikke skal
du blive ulykkelig for Erik Pukes Skyld!"
De voldsomme Følelser, som stormede i hans Indre,
syntes at ville kvæle ham. Han trykkede febrilsk den ene Haand
mod sine øine, mens han med den anden fattede Karins.
«Bliv ikke ræd den vilde Erik», tilføiede han derefter,
«han er ikke vant til at lægge sin Vilje i Baand og Lænker
. . . Gaa fri hjem til din Fader, Karin, jeg skal ikke følge
dig, og blot for mit Minde skal du herefter behøve at ræddes.»
Med disse Ord styrtede han ud af Rummet, og nogle
øieblikke efter forkyndte de drønnende Hovslag fra hans og
hans Svendes Heste, at han fjernede sig. I samme øieblik
red en enlig Svend frem ved Skovbrynet. Han havde seet
Ridderen styrte ud af Stuen og derunder holdt inde sin Hest
samt skarpt betragtet Ridderen, noget, der ogsaa godt lod sig
gjøre; thi Vinden havde nu slaaet om paa Nord og jaget bort
de snefulde Skyer, saa at Luften var ren og klar. Det havde
og ;aa begyndt at fryse, og Natten tegnede til at blive
meget kold.
Svenden havde tydeligt gjenkjendt Erik Puke og hans
Svende, og da de forsvandt mod Nord, red han frem til Stuen,
hoppede af sin Hest og gik ind. Derinde var det allerede
halvmørkt, og Bondens Hustru var sysselsat med at gjøre op Ild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
