Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
NII,S BOSSON STURE.
gen vilde kunne gjøre Hr. Erik forsonlig stemt, lokkede ham
med vidunderlig Magt. I den Forsoning laa Løsningen af en
Gaade, som maatte løses, om han ikke skulde blive sit Løfte
til Engelbrekt og Biskop Tomas, at aldrig drage sit Sværd
mod Sveriges Almue, utro.
Det gjorde vel Herman Berman, han, som havde staaet
Engelbrekt saa nær, det gjorde ogsaa paa en vis Maade
Biskop Tomas. Begge stod afgjort paa Marskens Side, og
Herman havde selv engang, da Nils i Fortrolighed havde
spurgt ham derom, sagt, at han, naar han stred for Marsken,
i Virkeligheden stred for Sveriges Almue; thi Marsken var
den eneste, mente han, som i nogen Mon kunde holde oppe
det Værk, Engelbrekt havde begyndt. Noget lignende havde
ogsaa Biskop Tomas ytret. Men dette var ikke nok for Nils.
For ham var dette noget halvt. Han med sit ungdommelige
Hjertes Glød kunde ikke fatte, at en Strid med Sværd i Haand
mod Bønderne og mod Engelbrekts egne Dalkarle, ikke var
en Strid mod Almuen. En eneste Vei fandtes for ham at gaa.
Den bar til Erik Puke, og han maatte gaa den ret frem.
Hans Hæder, hans Løfte, Jomfru Karin, Engelbrekt — alt
opfordrede ham at fuldbyrde denne Færd.
Han tænkte ikke et øieblik paa alt det, som han satte
paa Spil, da han iværksatte denne sin Beslutning. Marskens
Yndest, Magt, Ære, Anseelse, alt dette, som veier saameget i
den beregnende Mands øine, alt dette tænkte han ikke paa.
Han adlød Marskens Befaling og forlod Stuen, og han
gik længe omkring mellem de her og der beliggende Stuer,
som alle nu var optagne af Herrerne i Marskens Følge, og
derunder udspandt hans Tanker sig omtrent saaledes som v
her har antydet.
Sluttelig gik han hen til det Sted, hvor Marskens Heste
stod bundne. Han fandt snart sin egen, som han lagde
Sadlen paa. Et Par Staldknegte stod et Stykke fra, men det faldt
ingen af dem ind at spørge ham om, hvad han tog sig for.
Det var klart, han maatte have faaet et Opdrag af Marsken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
