Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
NILS BOSSON STUKE.
eder færdige; naar I horer Sværdene klinge i Kapellet, saa il
frem . . . detsamme bor ogsaa de af Hr. Eriks Følge gjöre;
thi han selv ved intet derom!»
Høvedsmanden havde et Spørgsmaal paa Læberne, men
Xils Bosson sprængte atter hen til Kirken, hvor man saa ham
stige af sin Hest og nærme sig Indgangen. Derinde i Kirken
stod endnu de to Herrer fremme ved Alteret, men nu var det
Hr. Erik, som talte.
«Den Ed, som De har aflagt, Marsk Karl,» sagde han,
«den vil jeg agte . . . men ikke finder jeg, hvorledes De har
handlet som en Ridder bør mod min Vaabenbroder, og derfor
maa dog tilslut Sværdet afgjøre Sagen os imellem.»
Kapellets Dør hørtes heftigt blive slaaet op, og en
Ungersvend skyndte sig frem til Alteret. Da Lysskinnet faldt paa
ham, gjenkjendte alle Xils Bosson, men den Forbauselse, som
laa utrygt i Hr. Eriks Blik, var Vrede i Karls og Had i
Xon-nens. Den sidste for til, dér hun stod, og kastede et skarpt
Blik mod Døren til Sakristiet.
Xils var bleg om Kind, men hans Blik var fast. Han
bukkede ærbødigt for Marsken.
«Forlad mig, Hr. Marsk, sagde han, men De har selv
lært mig at sætte Æren høiere end Livet, og naar jeg har
fuldført mit Hverv, faar De straffe mig. Jeg har et Ærinde at
udføre, som gjælder Hr. Erik Puke — han vendte sig herved
til denne — det var min Hensigt at sige Dem det uden Vidner,
men det forundtes mig ikke, og nu er Timerne talte . . .
Se her ...»
Han tog frem af sin indre Lomme paa Livtroien, som
Morderens Haand ved den natlige Undersøgelse ikke lykkedes
at finde, en Guldring, som han rakte Erik.
<De kjender denne Ring, Ridder», tilføiede han, »og det
Løfte, som er forbundet med den ...»
Hr. Erik greb med lidenskabelig Heftighed Ringen, som
han betragtede. Ogsaa i Marskens Ansigt gav en Bevægelse
sig Udtryk, som om han havde seet Ringen forud og nu
gjenkjendte den, Men for Eriks letbevægelige og paa samme Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
