Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I HAR AKERS KIRKE.
235
kraftige Sind, indeholdt Ringen en Rune, der med Magt førte
ham fra det nærværende til et Punkt i hans Liv, da ogsaa
han havde drømt Fredens Drømme.
«Kanske gjælder det nu for Dem, Hr. Erik», fortsatte
Nils, «at fatte Beslutning i den Sag, som for Dem er vigtigst,
og angaaenge hvilken De lovede den høivelbaarne Jomfru at
først spørge hende tilraads . . . Nu lader hun Dem hilse
gjennem mig, at hun stadig vil bede til Gud og alle Helgener
for Deres Vel, og idet hun tilbagesender Ringen, lader hun
Dem sige, at et Hjerte som Deres ikke behøver at bindes af
et Løfte til en uerfaren Pige.»
Et eiendommeligt Smil spillede om Marskens dødblege
Kinder ved disse Ord og ved at se, hvilket dybt Indtryk
saavel Ringen som Hilsenen fra Jomfruen gjorde paa Erik. Denne
stod aldeles hensunken i sig selv og saa mod Alteret med et
Blik, som om Madonnaen i den smukke Belysning havde
Jomfru Karin Karlsdatters Træk. Et Drag af Svaghed lyste i hans
bistre Ansigt. Maaske hørte han nu en Hvisken om
Forsoning, saaledes som Fredsjomfruen havde talt derom, da hun
straalte i al sin Skjønhed om Kvelden i hans Gjæstebudssal,
«Det tillagde hun ogsaa», sagde Nils, «da jeg gav hende
det Løfte at bringe Dem Ringen og hendes Hilsen, at den
kanske vilde kunne føre Sagen mellem Dem og Hr. Karl til en
god Ende.»
En Raslen hørtes ved Døren til Sakristiet,1 og den mørke
Nonne, hvis truende Blikke syntes at ville opsluge Svenden,
trak sig tilbage. Bevægelsen [undgik ikke Nils Bossons
Opmærksomhed. Han nærmede sig sin Herre og hviskede:
«Vær paa Deres Vagt, her er Forræderi paa Færde.»
Marsken kastede et lynende Blik paa sin Svend, men
udraabte ganske høit:
«Forræderi!»
Ved dette Ord for Erik Puke op og vendte sig hastigt
om. Han kunde dog ikke hindre, at et Suk stjal sig frem
fra hans Hjertes Dyb, og en ensom Taare, der rullede nedover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
