Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
XII,S BOSSON* STl’EK.
sit Følge, saa Biskop Tomas, saa en Skare Raadsherrer og
sluttelig Hr. Erik Puke, for hvem de saa Hr. Jøns Bengtsson
vige tilside ved Klosterporten. En Stund derefter kom endelig
Marsken, men han kom ikke fra Hr. Eriks Herberge.
Antagelig havde han gjennem Gaardens Bagport gaaet en Omvei.
Saa gik Svenden ind i Borgstuen: blot den Svend, som
fortalte om Hr. Jøns Bengtssons Besøg hos Klosterprioren, blev
igjen paa Muren og havde Blikket ufravendt fæstet paa
Klostret. En Time omtrent kunde være gaaet, saa tik han se
Herrerne komme med hurtige Skridt ud gjennem Klosterporten,
og den hele Forsamling satte sig i Bevægelse i Retning mod
Slottet. En af Marskens Smaasvende kom løbende forud, og
Svenden paa Muren gik denne imøde i Slotsporten.
-Hvad staar paa?» spurgte han.
"Mødet skal fortsættes her paa Slottet», svarede
Smaa-svenden skyndsomt, "i Klosterstuen opstod en saa ubehagelig
Os, at Herrerne ikke kunde opholde sig der!»
Og dermed skyndte Smaasvenden sig hen til Borgstuen
for at træffe Slotsfogden. Den anden Svend fulgte efter, og
da Slotsfogden havde fjernet sig, fortalte han de øvrige Svende,
hvad som havde hændt i Klostret, og hans Blik udtrykte en
vis Stolthed over, at hans Beregning havde slaaet ind.
Umiddelbart derefter kom Herrerne og gik op i den store Slotssal,
den ene efter den anden. Slotsfogden kom idetsamme og
tilsagde nogle af Svendene at holde Vagt oppe ved Salsdoren,
og blandt dem faldt Lodden saavel paa den gamle
Kngelbrekts-Svend som paa Sortbrodremunkens Brodersøn.
Komne til Slotssalens Dør stod de tause og støttede sig
paa sine Hellebarder, mens de opmærksomt lyttede til alt, hvad
som ytredes inde i Salen. Det varede dog ikke synderlig
længe, saa aabnedes Salsdøren for at faa ind frisk Luft, da
Varmen, paa Grund af den opgjorte Ild paa Arnen og den
store Korsamling af Mennesker, blev uudholdelig. Da fornam
Svendene tydeligt, hvad som tildrog sig derinde.
Kørst var det Erkebisp Olof, som ytrede sig. Han talte
Kredens og Sagtmodighedens Ord, og det med Kraft og Alvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
