Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DUN SIliSTK DAG,
1»4">
og til hvad han sagde, lagde ogsaa Biskop Tomas sit Ord,
opfordrende de ædle Riddere at lade de personlige Stridigheder
fare for det fælles bedste. Hr. Erik udtalte sig derefter med
en Skarphed, som tydelig gav tilkjende, hvorledes det kogede
i ham, og da han havde sluttet, begyndte Jens Bengtsson.
«Hr. Erik Puke taler store og stolte Ord», sagde han,
«og pukker paa Dyder hos andre, som han selv ikke har.
Her er dog aabenbart Forræderi paa Færde, den Tale er almen
gjængs, at man blot venter paa Forstærkningens Ankomst fra
Helsingland, saa skal Dalkarlene atter være paa Benene, og
saavel De, Hr. Marsk, som vi andre faar se os om, hvorledes
vi skal komme helskindet undaf. Der findes vel dem tilstede
her, som hørte, hvad Hans Martensson, Forræderen, som
opsagde Dem Troskab og forenede sig med Hr. Erik nu under
Feiden, hvad han sagde i Drikkelaget forleden Kveld, og de
kan nok fortælle det, og desuden var vel her forsamlet de
faakyndigste Mænd, som vilde underhandle om Tro og Loven
med en Mand, som har sveget sin Riddered saaledes som Hr.
Erik Puke . . . eller sig mig, Hr. Krik, og sig os alle,
hvorledes Legen gik for sig i Harakers Kirke. Kan De vise, at
De har opført Dem som en Ridder bør gjøre, saa vil jeg lade
min Tale falde, hvis ikke, saa maa De, Marsk, gjøre Deres Pligt
og lade Æressvigeren føre til Drosten i Stockholm og der staa
til Rette for, hvad han har gjort baade nu og tilforn.»
Da Hr. .løns sluttede, var det saa tyst, at man kunde
høre Edderkoppen spinde sin Væv i Arnekrogen. Alle
derinde i Salen var ogsaa ligesom Svendene ved Døren idel Øre,
Sluttelig hørtes nogen med Heftighed reise sig og umiddelbart
derpaa var det Hr. Eriks Stemme, som talte.
:< Høiere staar min Ære, end at den falder for Braadden
af din giftige Tunge, du lede Klerk!» raabte han, men
idet-samme kom en af Smaasvendene ind i Salen og stængte Døren,
saa at man blot utydeligt kunde skjelne, hvad som videre
forhandledes derinde. Hr. Erik fortsatte en god Stund, ogsaa
hnrtes Marskens og de to Biskoppers Stemme efter hverandre.
Sluttelig var det atter Jøns Bengtsson, der havde Ordet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
