Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AXDEN AFDELING.
Krister Nilsson Vasa.
i.
Et gammelt Minde.
Det hænder undertiden, naar du færdes gjennem vore
ensomme Skove, helst om Kvelden, naar alt er tyst, og Vinden
og Støien af Menneskelig ld er stilnet af, at du hører ligesom
et Suk, et dybt, mægtigt, hemmelighedsfuldt Suk, som om
Vidar, den tyste Gud, gik henad skjulte Stier og, greben af
Xaturens Skjønhed, udtalte sin Lyksalighed i dette Suk, eller
Lyden træffer dit øre paa den Maade, at du synes ligesom at
høre Fodtrinene af Gudens Vandring paa Jorden. Selv den
af de vigtigste Hverv optagne Mand kan have slige Stunder,
naar han ligesom befinder sig i Læ for Stormen, langt borte
fra sin Virksomheds brusende Strøm, og for et Øieblik kan se
sig om og skue tilbage paa svundne Tidsperioder. Da hænder
det, at gamle, gjemte Minder vaagner og lig den tyste
Gud vandrer om i Xattens Stilhed med underskjønne
Engle-ansigter, desto lifligere og friskere, jo sjeldnere de har havt
Anledning at tage ud sin Ret til at leve i Mandens Sjæl.
I et af Værelserne i det s. k. Adelshus paa Stockholms
Slot sad Morgenen efter Erik Pukes Henrettelse Karl Knutsson
med Haand under Kind og øiet fæstet paa et visnet Lindeløv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
