Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
NILS BOSSON STl’RE.
Hundens Tuden, men han antog for givet, at dette var et nyt
Paafund af denne Ridder, og saaledes var det ogsaa.
Da han kom ud i Salen, saa han Ridderne sidde paa
Bænken ved et af Vinduerne, holdende en stor, sort Hund i
Halshuden, og indimellem trakterede den med et Slag af sin
Stok, ligesom vilde han benytte Hunden til Ledsager af sin
Sang. Fru Bengta i sit Nonneslør havde med et Udtryk af
dyb Foragt vendt sig fra den sorgløse, maaske just derfor
uangribelige Mand. Denne lod sig ikke forstyrre af Marskens
Indtræden, men fortsatte sin Sang:
Legnon var herlig staset,
de monne den hædre og ære.
Sandheden gik arm og laset,
stor Sorg monne det den gjøre.
Og idet han sang eller maaske rettere fremsagde — thi
Røsten og Tonefaldet mindede høilig om Lyden af en Sag,
som skjærer over et haardt, men splintret og derfor
gnids-lende Træstykke — de sidste Ord, slog han Hunden
taktmæssigt med alt haardere Slag, indtil Dyret tudede saa høit,
som han ønskede.
«De har skaffet Dem en levende Sækkepibe, mener jeg,
Ridder Grøn», sagde Marsken, idet han trak sammen
øien-brynene ligesom for at tilkjendegive sit Mishag over Ridderens
Leg ved Siden af den dybe Sorg, som stod malet i Fru
Bengtas blege Ansigt.
«Tyst, Lurven!» sagde da den Grønne, noget andet Navn
bar han ikke, og dette havde han faaet af den grønne
Liv-trøie, som han altid havde paa sig, «tyst, og lær dig at gjøre
din Sag bedre en anden Gang! Se her, Marsk», fortsatte
han og vendte sit alvorlige Ansigt som en stedmoderlig Natur
syntes at have skabt blot for at fremkalde Løier, den Nar
har bidt to Ulve i Skoven, men ladet Ræven springe bort
med Benet . . . Se, det er ikke Lurven, som har ledsaget
min Sang, men min Sang som har ledsaget Lurvens Straf . . .
og ser han ikke bedre op, saa drager Ræven næste Gang
bort med hele Hundehuset!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
