Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET GAMMELT MINDE. 257
Og idetsamme satte Hunden i et klagende Hyl, som om
den var bleven grusomt slaaet.
«Her skræmmer ikke Deres Troldsange mig, Ridder . . .
og var ikke min Sjæl bedrøvet til Døden, saa kunde vel jeg
ogsaa synge en Sang, saa at De blegnede derved ...»
Nu var det tyst en Stund. Antagelig gav disse Ord
Ridderen noget at tænke paa. Saa fortsatte Kvindestemmen:
«Vel sad min Broder her i Taarnet i syv Uger, men sligt
kan hænde, at De kommer til at sidde der ligesaa mange Aar
. . . En saadan Sang kan jeg synge, og De kan tro, at
Marsken skal lytte til min Sang. Jeg har seet Dem gaa Stier,
som De ikke kan svare for ...»
Men Hunden tudede og Ridderen sang:
Sandheden drager til Herre Slot,
saa klagede hun sin Vaande;
men der kom Løgnen ridende til Gaards,
med Riddere og Svende saa farlig den var,
med blanke Sværd udi Hænder.
Det hørtes ud, som om Ridderen enten ikke havde
forstaaet Betydningen af Kvindens Trudsel, eller ikke vilde agte
derpaa. Hos Marsken havde han de forløbne Maaneder
vundet lidt efter lidt en Indgang, som denne knapt kunde forklare
sig selv. Men han syntes hos den besynderlige, halvfjollede
Mand at have fundet en Hengivenhed, som varmede ham, og
under det uigjennemtrængelige Fletteværk af forvirret og
usammenhængende Prat, hvori han yndede at indhylle sig, havde
Marsken mere end én Gang mærket Straaler af
gjennemtræn-gende Lys og den skarpeste Forstand. Det var som en
Lysorm langt inde i en Hagtornhæk, der straaler klarest i den
begsorte Nat. Hvad Kvinden betræffer, i hvem Karl igjenkjendte
Søster Bengta, fandt han det ganske naturligt, at hun i sin
oprørte Sindsstemning efter Broderens Død let vilde forledes
til Ytringer af Had og Harme mod enhver, som havde været,
eller som hun indbildte sig at have været fiendtlig stemt mod
hendes Broder. Det eneste, som han ei kunde forklare sig, var
Guldhalsbaandet. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
