Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
NILS BOSSON STUKE.
blev grebne i Harakers Kirke, da de, Gud bedre, stod i
Begreb med at begaa en forfærdelig Forbrydelse mod den hellige
Kirke, Guds Rige og Dem selv, — De véd, at en af dem
forsøgte at rømme fra Taarnet, og at det var med knap Nød
det lykkedes Deres Mænd at gribe ham igjen. Derved flød
Blod, og den forbryderske Mand blev dødelig saaret. Han er
ikke mere, han døde en Time før Midnat.»
Munken gjorde Korsets Tegn og mumlede en kort Bøn.
Alle afventede i from Spænding, hvad Munken videre skulde
have at fortælle; blot Fru Bengta udviste i sit jernhaarde
Ansigt en Skiften, som om sluttelig Uroen havde trængt ind
ogsaa i hendes Hjerte.
«Jeg blev kaldt til den Døendes Leie», fortsatte Pateren,
«og inden han opgav sin Aand, aflagde han en fuldstændig
Bekjendelse om, hvad som fandt Sted i Harakers Kirke.»
«I Guds og hans Helgeners Navn, lad os da snart faa
vide, hvad som er sandt heri, og hvad som er Falskhed!»
«Det skal De faa, strenge Herre . . . Ungersvenden dér
er saa uskyldig som en Helgen . . . Niddingen gik en andens
Ærinde . . . han var . . . han var . . ?»
Munken saa sig omkring, og hans Øie faldt paa Fru
Bengta. Den stærke, djærve Kvinde kunde ikke udholde dette
Blik. Man saa hvor hun skjalv, og der laa ligesom en Bøn
i det Blik, hvormed hun sluttelig mødte Munkens; inden
denne havde udtalt det Navn, som svævede paa hans Læber,
tog hun et Par Skridt hen mod Marsken.
«Jeg stadfæster, hvad den fromme Sortbroder her vil
sige», sagde hun, «Nils Bosson er uskyldig, og jeg tager
høitideligt tilbage min Anklage mod ham . . . Sig intet, Marsk
Karl! Jeg skulde have gjort det før og har kanske tøvet
forlænge, men i hvert Fald havde jeg talt, førend De havde sagt
Deres sidste Ord i denne Sag. Jeg vilde prøve Ungersvenden.
Mine øine er saa vandte at se det, som ondt og elendigt er,
at jeg ønskede at prøve, om Sønnen til min Veninde, Sønnen
til Fru Karin Sture, kunde i Sandhedens og Ærens Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
