Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
NILS BOSSON STUKE.
sagde ganske lavt, idet et lyst Smil lagde sig over hendes
skjønne Træk :
«Håv Tak, Nils Bosson!»
Og selv Fru Bengtas granitstive Træk syntes at blive
bløde. Men Marsken vendte sig til Jomfru Karin og greb
hendes Haand.
«Jeg kan ikke fortælle, hvor glad jeg er over, at dette
Ærinde lykkedes saaledes, som Deres Hjerte ønskede», sagde
han, og han tilføiede, idet han umærkelig bøiede sit Hoved
og saa hende ind i Øinene, «kunde jeg blot saa sikkert haabe,
at det Ærinde, som ligger mig paa Hjerte, fik en ligesaa
lykkelig Udgang ...»
Han blev taus. Ligesom en eneste Høstnats Frost er
nok at tilintetgjøre Høstmandens Forhaabninger, saaledes frøs
Ordene i samme Stund, som de fødtes, for den isende Kulde,
som med ét bredte sig over Jomfruens Ansigt. Hun trak sin
Haand tilbage fra Marskens og saa paa ham med et Udtryk
af kold og stiv Forbindtlighed.
Derpaa takkede hun ham i nogle faa Ord og forlod
Salen, uden at hun engang syntes at ville mærke Smerten
i de Blikke, som fulgte hende, saalænge en Flig af hendes
Klædning skimtede frem bag Døren, der lukkedes efter hende.
Marsken nikkede vemodigt til Nils Bosson og gjorde en
Bevægelse, som om han vilde sige: følg hende! og Svenden
skyndte sig at efterkomme Befalingen, hvorved den grønne
Ridder forlod Salen, saa Marsken snart befandt sig ene med
Fru Bengta og Munken.
Den sidste saa med et sørgmodigt Udtryk paa Fru
Bengta, men han sagde intet. Uden Tvivl syntes han at
have sagt tilstrækkeligt for at naa det Maal, for hvilket han
var kommen op paa Slottet, og da han desuden vidste, at
Fru Bengta var en særlig Ven af hans Klosterorden og havde
forskaffet Søsterklostret i Skeninge en betydelig aarlig Indkomst
af Hr. Hans Krøpelin, til hvem hun havde solgt flere Gaarde
paa den Betingelse, at han skulde «klæde og føde hende» i
Skeninge Kloster og der lade holde Messer for hendes Sønner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
