Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
NILS BOSSON STUKE.
trængte til at blive godt omtalt ude blandt Folket, og intet
var saa farligt for ham som umildt at røre ved nogen, over
hvem Kirkens Velsignelse hvilede i saa rigt Maal som over
Fru Bengta. Hun betragtedes allerede som Nonne, skjønt hun
endnu ikke helt var traadt ind i Klostret. Hendes tyste,
indesluttede Væsen, den mørke Dragt, for hvilken al Prakt var
fremmed, mere end noget andet fordi det virkelig var en
Nonnekaabe, holdt Tanken rettet paa og gav hende Udseende
af en Nonne, — alt dette bidrog til at indprænte hos Folk
Billedet af hende som noget høit og usædvanligt, om ikke
netop helligt, skjønt Afstanden fra denne Værdighed visselig
var ganske klart.
Derfor lod han ogsaa Munken fjerne sig, uden at stille
flere Spørgsmaal til ham, og i sit Hjerte ønskede han, at Fru
Bengta havde fulgt de andre. Thi det faldt vanskeligere, end
han kunde fortælle, nu længer i det ydre at iagttage den
Holdning overfor hende, som passede for ham, da han vilde lade
den mørke Handling synke i Dybet. Men Fru Bengta syntes
at nære ganske andre Tanker. Hun stod stille og lod den
ene efter den anden forsvinde, og naar hun saa endelig blev
ene med Marsken, gik hun hen til ham og hviskede:
"Jeg har noget vigtigt at sige Dem, Marsk Karl . . .
Men jeg vil sige det uden at forstyrres af uvedkommende
Lyttere!»
Hendes Ansigtstræk var kolde, ubevægelige som sædvanlig,
men i hendes Blik laa igjen ligesom et mat Gjenskin af den
blødere Stemning, som havde grebet hende, da hun hørte, at
Ungersvenden havde villet ofre sit Liv for at bevare hendes
Broders Hemmelighed. Dette Udtryk forsvandt dog snart,
ligesom Lyset fra andre Kloder blegner hen og forsvinder,
naar Solen i vort eget Planetsystem oplyser vor lille Verden
og truer med at blotte det ondes Gjemmesteder. Hendes Aand
havde ligesom rystet i Trældomslænken — den Trældomslænke,
som Tryllesmykket havde langt hende i — men det næste
øieblik saa hun atter Tingene i fuldt Dagslys, og nu var
Smykket ene hendes Tankers Maal og Herre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
