Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BESVÆRGELSEN. 97 J
«Hvad det saa end maa være, Fru Bengta», svarede
Marsken, «saa mener jeg, at mellem mig og Dem, efter hvad
der nu er blevet røbet, ikke kan ytres andet, end hvad
hvemsomhelst kan høre.»
«Kan dog hænde, at noget saadant findes, som ikke enhver
maa høre . . . Mener De, at De nu er uden Fiender, Karl
Knutsson ? Eller naar De nu véd, at De har saadanne, vil
De blive disses Overmand? Jeg véd en Kraft, som vil skjænke
Dem Seier over alle, der modstaar Dem, en Kraft, som kan
føre Dem endnu længere . . . Marsk Karl, saa høit et Maal
kan Deres Ærgjærrighed ikke drømme om, som det, jeg vil
sætte Dem, og som De skal naa, vil De saa lytte til Bengta
Petersdatters Ord. Jeg vil skrifte for Dem, Karl Knutsson . . .
De skal kjende mig, og ved det Kjendskab skal de ogsaa faa
vide om den skjulte Kraft, hvorom jeg har talt.»
Marsken saa paa hende, og det saa ud, som om han
havde været tvivlraadig, men ligesom beseiret af den
uforklarlige Magt, som den hemmelighedsfulde Kvinde havde over
enhver, hun kom i Berørelse med, gik han hen og aabnede
Døren til det indre Værelse. Fru Bengta skred majestætisk
over Salsgulvet, og efterat Døren var stængt bag hende og
Marsken, stod hun længe taus og ærefrygtbydende, som om
den Skygge af Forbrydelse, der hvilte over hende, ikke havde
været til.
«Jeg er skyldig i den Forbrydelse, for hvilken jeg har
anklaget Nils Bosson,» sagde hun endelig med en dyb
grav-lignende Stemme, «jeg vilde fængsle Dem, Marsk Karl, og den
Tjener, hvis Samvittighed ei formaaede at bære
Hemmeligheden, men lagde den i Sortebroderens Skjød, han var min
Hjælper.»
«Fru Bengta!» udbrød Karl, og han kunde ikke hjælpe
for, at hans Kind blev rød, «hvorledes kan De vove at tale
saaledes til mig?»
«Fordi De maa vide den fulde Sandhed! Som jeg sagde
Dem, jeg længes til Klostercellens Ro . . . her i Verden har
jeg intet mere at gjøre, intet at vinde og intet at tabe og bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
