Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’)-j()
NILS BOSSON STURE.
Saa forsigtigt!" mumlede Hr. Jons Bengtsson, men
tilføjede: «kom nu og sæt dig her, Helmich, og fortæl mig,,
hvordan du fandt alting paa Arno».
Helmich fulgte Opfordringen, flyttede frem en mindre Stol,
som han stillede i tilbørlig Afstand baade fra Kaminen og
Domherren, og satte sig i en ydmyg, foroverbøiet Stilling. Han
var Skriver hos Domherren, men anvendtes meget af ham, og
han vidste sig værdig den Tillid, som sattes til ham ved sin
Klogskab, Ihærdighed og Skjønsomhed, men fremforalt ved den
Taushed, som han ved alle Anledninger vidste at iagttage
angaaende de i Almindelighed ret ømtaalige Hverv, som hans
Herre havde fore. Hans Ansigtstræk var fine, men skarpe
ialt tilsvarende de Sjælsegenskaber, som udmærkede Manden.
«Da jeg skiltes fra Eder-», begyndte Helmick, «blev jeg
opholdt noget paa Veien af Hr. Nils Stenssøn og hans Brodersøn
Hr. Magnus Bengtsson, der kom fra Ekholmen og var paa
Vei til Stockholm. De var begge høilig opbragte over, hvad
der havde tildraget sig med Hr. Erik Puke, og saa heftige
Angreb gjordes paa Marsken, at der neppe mere, tror jeg, kan
blive godt mellem dem og ham.»
«Saa . . . ser man det!» faldt Domherren ind.
«Naar jeg saa naaede frem til Arnø», fortsatte Skriveren,
«var det først og fremst ingen let Sag at faa ham i Tale, hans
Naade Erkebispen. Han er fremdeles lige nedstemt, som da
han kom hjem fra Væsterås, hvor han og Biskop Tomas i
Strengenæs underskrev Leidebrevet til Hr. Erik Puke. Han
puster og han beder og han underkaster sig den haardeste
Bod . . . Han er uværdig, sagde han, til videre at optræde for
Herrens Alter og uddele Sakramentet. Det eneste, som hidtil
har holdt ham oppe, har været Haabet om, at Marsken skulde
træde imellem og redde Hr. Erik ...»
«Marsken!» udbrød Jens Bengtsson med en mærkbar
Skarphed i Stemmen.
«Ja, naadige Herre, Marsken-, vedblev Skriveren. -1
skal vide, at den ærværdige Fader, Erkebisp Olaf, deler ikke
den almindelige Anskuelse om, hvad der hændte i Væsterås.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
