Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
NILS BOSSON STUKE.
«Den Tale synes allerede at være begyndt, Morfader»,
ytrede Hr. Jøns, «skjønt I lader det gaa igjennem anden Mand.»
«Du har skjøttet Sagerne godt, Dattersøn . . . Den vilde
og uregjerlige Hr. Erik kunde aldrig bedre komme os fra
øinene. Dit Raad var godt; var de blevne fuldtro Venner,
Marsken og han, og det havde vel kunnet ske, saa havde vi
faaet se os om.»
. «Den Sag var ikke vanskelig at lede . . . Hr. Erik ledede
den selv! Havde jeg bare faaet Dommen fældt i Væsterås ...»
«Dommen, Dattersøn . . . den betyder lidet. Det var i
Væsterås, Leiden blev brudt . . . Dommen tænker Folk mindre
paa, den er blot den sidste Stavelse i det Ord, som først
udtaltes i Væsterås. Saa vil man dømme her i Stockholm,
ligesom man allerede gjør i Dalarne og Vermland, og dér, mener
jeg, vi har gode Bundsforvandte ...»
Jøns Bengtsson rystede betænksom paa Hovedet.
«Du skal se», ytrede derved Drosten, ligesom for at gjen
drive Dattersønnens Tvivl. «De skal se, det varer ikke længe
saa drager de atter mod Væsterås.»
«De er da vel underrettet, Morfader!» faldt Jøns^
Bengtsson ind. «Se dog vel til, at de, som fører Deres Tale, gjør
det tilgavns. Vor Frænde, Marsken, forstaar tilbunds en saadan
Leg, og ser vi ikke op, saa kan Enden paa Legen blive den,
at vi falder, og han staar . . . Buen er allerede høit spændt,
brister Strengene, er Seiren hans!»
Gamle Hr. Krister hensank i Tanker. Da han efter en
.Stunds Forløb reiste sig, strøg han sig med Haanden over sit
Skjæg og sagde med Eftertryk:
«Jeg tænker dog, Dattersøn, at mine Hænder bør være
for gamle til at spænde Buen saa, at den brister i min Haand.
Desforinden overlader jeg den i dine Hænder. Farvel.»
Og dermed gik han og lod Jøns Bengsston ene.
Om en Stund traadte atter Helmich Skriver ind og bukkede
sig ydmygt for sin Herre. Han bar et Bæger i Haanden,
fyldt med en Drik, som af Udseende lignede Melk. Efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
