Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIGFÆRDEN".
299
Idetsamme hørtes en vældig Stemme, som overdøvede det
vilde Skrig, raabe henad Gaden:
«I Drostens NavnJ hold op, Godtfolk
Is-Og det var, som om Uvæsenet havde stilnet af for et
øieblik, men det tog strax efter til igjen med forøget Styrke,
og nu hævedes en Mængde Øxer og Sværd over det arme Offer.
Men da trængte en høi Mand med forbausende Styrke og
Smidighed sig frem gjennem Hoben, kastede tilside, hvad der ikke
strax veg undaf, og stod saa pludselig midt imellem Mændene
med de hævede øxer og Sværd. Nu tystnede vistnok Skraalet
nærmest omkring dette Punkt, men det blev desto høiere rundt
omkring, og dette hindrede Domherren og hans Skriver fra at
skjelne, hvad der ytredes, mens de til sin Forbauselse saa den
stærke Mand løfte den ulykkelige op fra Marken og alene
bære ham hen mod det gellingske Hus, i hvis Port han forsvandt.
Til en Begyndelse stod Massen ligesom maalløs.
Dristigheden, Kraften, Styrken, det kjæmpemæssige Udseende hos den
Mand, der rykkede Offeret ud af Bødlernes Hænder, slog alle
med Forbauselse, og Indtrykket forplantede sig fra Midtpunktet,
saa at en almindelig Stilhed indtraadte for et øieblik. Men
saa gik det tilbage fra de yderst staaende til den tættere
staaende Hob i Midtpunktet, og Skriget og Skraalet blev mere
høilydt og vildt end nogensinde. Et Anløb gjordes mod Porten
i Mester Gellinks Hus. Men de stærke Ekedøre modstod
ethvert Tryk.
Dommeren og hans Skriver havde været Vidner til alt, og
Massens videre Foretagende indeholdt intet tillokkende for dem;
de gik med ilsomme Skridt tilbage med Sortbrødreklosteret.
Just som de svingede af ind paa Klostergaarden, rykkede
Skriveren i sin Herres Kaabe og hviskede til ham, at Manden,
Ridderen, gik bag dem. De behøvede neppe at vende sig om;
thi Manden naaede dem snart igjen og gik med skyndsomme
Skridt forbi dem. Han var klædt i en lang, fodsid Kappe; i
Skumringen paa den smale Gade var det ikke muligt at
gjenkjende ham. Han vakte imidlertid baade Jøns Bengtssons og
hans Skrivers Nysgjerrighed, og de fulgte ham i nogen Afstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
