Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 NILS BOSSON’ STURE.
Gjennem en Tvergade kom de saaledes ned
Væsterlång-gaden. Ogsaa her var meget Folk samlet, og de saa den
høie Mand staa indhyllet i sin Kappe, skjult bag et Par
Mænd, af hvem den ene syntes, efter Dragten at dømme, at
tilhøre Byens Raad. Gaden var ladt fri i Midten, og i nogen
Afstand nærmede sig under en høitidelig Sang et Tog af Munke,
med Fakkelbærere i Spidsen.
Det led nu allerede saa langt paa Dagen, at det begyndte
at mørkne, og det langsomt fremadskridende Følge tog sig ud
som Skygger, der gled hen mellem Husrækkerne. Da de kom
nærmere, saaes en Ligkiste mellem dem, og alle Hoveder bøiede
sig for Munkenes Sang og bad en Bøn for den afdødes Sjælero.
Da Ligfølget havde passeret, sluttede Tilskuerne sig
sammen og fulgte efter i nogen Afstand, somme et kortere, andre
et længere Stykke Vei. Da Munkene var komne forbi
Graa-munkestrædet og havde naaet frem til Munkebrohavnen og
nærmede sig Broen, som ledede til Kedjeskjær eller
Graamunke-holmen, var Samlingen af dem, som fulgte, temmelig glesen.
Men den høivoxne Mand gik frem dér, og paa Grund af
hans-bøiede Hoved kunde man taget ham for en af de sørgende,
om man ikke, som Tilfældet var med Domherren og
hans-Skriver, havde set ham komme fra et ganske andet Hold end
fra Sørgehuset.
Ved selve Broen kom han til at gaa tætved en af
Fakkelbærerne, og Helmich benyttede Anledningen og skyndte sig
frem, saa at han kunde se ham fra Siden.
"Jeg skal vove meget paa», hviskede han, efter at have
standset, og hans Herre var kommen til, «jeg skal vove meget
paa, at det er Marsken selv.»
«Marsken!» sagde Domherren og saa sig omkring, indtil
han fik Sigte paa en Graabroder, som han nærmede sig.
"Hvem er den afdøde, der med saadan Pomp føres til
Graven?" spurgte han.
"Det er Hr. Erik Puke!» blev svaret.
Domherren besindede sig en Stund, men saa hviskede han
noget i øret paa Graabroderen, der traadte til Siden og gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
