Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 NILS BOSSON’ STURE.
Sværdet er en Ridder saa stolt. Blomsterkransen er en
høi-baaren Jomfru saa skjøn . . .
Det Snakket er nu saa gammelt som Gaden, Grønne!»
«De er svare klog, Herre», gjenmælte Ridderen med sin
tomme Latter, - men Mennesker fandtes, førend Gaden blev
til, og det kan ikke min Ridder og hans skjønne Jomfru
gjøre noget for.
Hjertesorg og Hjertetrøst», sagde Marsken i Tanker,
«ja, ja . . . De har nok Ret i det, de har nok været til saa
længe som Menneskene!»
«Tyst!» afbrød Ridderen og hævede Haanden, men lo
umiddelbart derpaa, tilføiende, «det er den gamle Vise. Den
høibaarne Jomfru er ført bag Lyset og siger Nei, Ridderen
gaar og sørger sig tildøde, skjønt han viser Verden et freidigt
Ydre og synes saa mandig i sin Rustning af Staal . . . Nu
beder han den skjønne . . . nei, det lykkes ham ikke, en
Rune er sunget mellem dem begge ... De kan ikke faa
hinanden!»
«Og hvilken Rune er sungen?» spurgte Karl ivrigt
forskende i den grønnes uudgrundelige Blik. Og kan hun
ikke løses?»
«•Det er paa Tiden, at hun løses; thi Jomfruen er rede
til at gaa i Klostret!» fortsatte Ridderen i en halvt
syngende Tone.
Men Marsken sprang heftigt op og greb Ridderen med
Kraft i Armen.
«De taler om mig og Jomfru Karin ... sig det, Ridder,
sig det rent ud, saa sandt et Hjerte banker i Deres Bryst!»
Et øieblik var det, som om den grønne Ridder med ét
var kommen til sig selv. En Straale af inderlig Kjærlighed
lyste i hans Blik, og hans brede Mund trak sig sammen til
et halvt vemodigt Smil. Men Lysstraalen forsvandt snart, og
Smilet gik over til en .Smertens Grimace. Marsken saa med et
smerteligt Udtryk Skiftningen i det arrede Ansigt. Sikkerlig
var det Storme af usædvanlig Beskaffenhed, der saaledes havde
kunnet oprøre en Mands Sind, at de havde efterladt sig Mær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
