Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MANDELMELKEN. 217
de fornemme paa den Tid og forestillede en eller anden
Tildragelse i en Helgens Liv eller fra Apostlernes og Kristi
Historie. Dette fremstillede Frelseren i Getsemane, da
Krigs-knegtene kom, og en af hans Disciple kyssede ham for derved
at forraade kam.
"Det lille Billede-, oplyste Høvedsmanden, «har hængt
her meget længe. Gamle Folk siger, at Hr. Bo Jønsson, da
han lod ombygge Slottet, har ladet indmure Billedet her i
Yinduesfordybningen. Han skal selv have beboet netop dette
Værelse. Men Billedet maa nok ikke have stort Værd, da det
har faaet staa der lige siden ... Erkebispen saa herved
nærmere paa Billedet og gjentog sagte for sig selv:
"Judas, Judas . . . forraader Du Menneskens Søn med
et Kys», hvorpaa han tilføiede, "de Ord kan vel Kong Birger
og hans Brødre gjentage til hverandre; hvad var vel deres
Broderkjærlighed andet end Judaskys, som gaves, først af
Hertugerne til deres Broder, Kongen, og siden af Kongen og
hans Dronning til Hertugerne . . . Ganske mærkeligt og
betydningsfuldt synes mig dette Billede at være netop her paa
Slottet ...»
Den gamle Prælat drog et dybt Aandedræt og vendte
sig om, og ligesom for yderligere at styrke sig med den
kvægende Drik, førte han endnu en Gang Bægeret til sine
Læber. Da han satte det fra sig, vendte han sig til
Høvedsmanden med Begjæring om, at denne vilde sende op Mester
Andreas, hans Kansler, hvorpaa Høvedsmanden fjernede sig.
En Stund efter kom Høvedsmanden ind, men tog
forskrækket et Skridt tilbage, da han fik se sin Herre. Hans
Ansigt var ligblegt, og øinene laa saa dybt i sine Huller;
men Erkebispen stod dog oppe og saa snart ud gjennem
Vinduet, snart paa det lille Billede.
»Véd De, kjære Mester Kansler», sagde han med et
grav-lignende Smil, «véd De, hvad jeg staar her og tænker paa?»
«Nei, ærværdige Herre . . . hvad tænker De paa?»
Ja, ja frygt ikke, jeg er ingen Kong Valdemar, som
befaler dig at opsøge Kullamanden for at gjætte mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
