Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MANDELMELKEN. 217
«Jeg kommer med Bud fra min Herre, Marsk Karl
Knutsson», sagde Svenden, «han har sendt mig med Brev til Hr.
Erkebispen, som han haabede, jeg skulde finde her paa Slottet.»
"Han befinder sig ogsaa her!» svarede Høvedsmanden,
«men om De kan faa tale med ham, det kan hans Kansler
her bedre give Dem Besked om end jeg!»
«Min Herre er træt efter Reisen og befinder sig fvrøvrigt
ikke rigtig vel-», ytrede Kansleren, «jeg kan derfor ikke lade
Dem faa Foretræde hos ham, før imorgen. Men vil De give
mig Brevet, saa skal jeg se, om jeg kan tage det frem for
ham i Kveld.»
«Hr. Karl fik det imorges, kort før ban skulde stige tilhest.
. . . Det er uden Tvivl fra Rom, og han befalede mig at
bringe det hid til Nykøping inden Kvelden, da det sikkerlig
indeholder Ting af Betydning, sagde han, og vil glæde hans
Naade, Erkebispen, at faa det i Hænde saa fort som muligt.»
«Et Brev fra Rom!» ytrede Kansleren og sprang frem
mod Nils Bosson, idet han udstrakte sin Haand med en Iver,,
som om han ikke hurtig nok havde kunnet faa Brevet.
«Tilgiv mig, Mester Kansler», sagde derved Svenden
smilende, «jeg maa dog selv bringe Hr. Erkebispen det i Hænde!»
«Godt, Ungersvend!- ytrede Kansleren og vendte sig
hurtig om til det Værelse, som laa indtil Erkebispens, og
vinkede med Haanden, idet hans øine stod fulde af Taarer,
«følg mig, følg mig . . . det Brev maa min Herre have
i Kveld!»
Men hvor ivrig end den hjertegode Mand var i sin Herres
Tjeneste, saa blev det ham dog ikke forundt strax at faa
træde ind og faa bevidne sin Herres Glæde og den Virkning,
som Brevet sikkert vilde afstedkomme. Slotskapellanen kom
med heftige Skridt ind fra det ydre Værelse og begyndte at
tale til Kansleren. Denne vinkede utaalmodigt med Haanden
og sagde:
’Ikke nu, ikke nu . . . om en Stund!»
Det hjalp dog ikke. Kapellanen trak ham i Frakkeærmet
og førte ham med sig ud, mens han lod en Ordstrøm flyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
