Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
NILS BOSSON’ STURE.
fra sine Læber, saa at det neppe var muligt for nogen at
opfatte en eneste rigtig Mening. Kansleren lod ham holde.
Det var ligesaa godt, mente han, at faa denne Sag udrettet
først, saa kunde han siden udelt faa benytte Tiden for sin
Herre. Og saa gik han med Kapellanen ud i det ydre Værelse.
Nils Bosson, der syntes, han hørte nogen tale inde hos
Erkebispen og derfor mente at kunne træde ind uden nogen
Anmeldelse, især, da han kom i et saa vigtigt Ærinde, aabnede
Døren og traadte ind i Erkebispens Værelse. Men han blev
staaende ved Døren ligesom forstenet. Derinde sad den gamle
Erkebisp med Hovedet tilbagelænet i sin Stol og øinene stift
fæstet paa en sortklædt Mand, der med heftige Gebærder
tiltalte ham. Erkebispens Ansigt var ligblegt og ubevægeligt,
og man vilde taget ham for en død, om der ikke i hans Blik
havde glimtet ligesom en Straale af Liv.
Den sortklædte vendte sig hurtig om ved Nils Bossons
Indtræden, og det var, som om hans Ansigt skiftede Udseende
derved. Der laa ikke Vrede saaledes som hans Gebærder nys
syntes at tilkjendegive, men der laa Sorg, dyb inderlig Sorg
i det. Han holdt i den ene Haand et Bæger, som han rakte
Nils, idet han med den anden pegede paa Erkebispen, som
for at vise L’muligheden af at forlade ham i den Tilstand,
hvori han nu befandt sig. Og Nils skyndte sig frem og tog
imod Bægeret, øiensynlig var den gamle Herres sidste Stund
kommen.
Den sorte ludede sig tæt ind til den døendes Øre og
sagde ganske langsomt, saa at hvert Ord rigtigt skulde faa
Tid til at trænge ind til den flygtende Aand:
«De har hørt den Ed, jeg aflagde, Erkebisp Olof, og nu
kan De se, at jeg har holdt den!»
Han vendte sig derpaa til Nils Bosson, men denne kunde
hverken høre eller se noget andet end den døende gamle.
Alt Liv, som fandtes tilbage hos ham, havde trængt sig
sammen i hans Blik, og dette Blik stod fæstet paa den sorte, der
ikke syntes at kunne udholde det, men hurtigt saa bort. Der
laa Foragt, men ogsaa Medlidenhed i dette Blik; der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
