Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 NILS BOSSON’ STURE.
besynderlige Udseende, da han saa dem sammen sidst i
Sort-brødreklostret i Stockholm.
Og derved kom atter en vis Ro over hans Ansigtstræk,
idetmindste saa vidt, at de ikke forraadte, hvad der rørte sig.
i Dybet af hans Sjæl, ligesom, naar et Fartøi synker i stille
Sjø, efterat de første sammenstyrtende Bølger og den første
Hvirvelvind paa Overfladen, alt lidt efter lidt udjevner sig igjen,,
skjønt Skibet endnu nede i Dybet brager i sine Fuger og
mange i sin Dødskamp drages ned og knuses mod
Bundklippens skarpe Kanter.
Marsken havde under sin Vandring fjernet sig betydeligt
fra Fågelvik, og henimod Middag kom han i Nærheden af
en Gaard, som laa under Fågelvik. Her indtog han sin
Middag, og de velmenende Folk paa Gaarden viste ikke rigtig,
hvorledes de skulde modtage sin Herre for rigtig at vise ham
al sin Kjærlighed. Blot en syntes at gjøre en Undtagelse, en
liden selvsikker Gut med lyseblaa, trygge øine og linhvidt
Haar. Han gik i Skjorteærme frem og tilbage paa Gulvet
og talte om alt, hvad der faldt ham ind.
«I Høst, ja det var i Høst», sagde han efter at have
sluttet sin Beretning om, at Katten havde faaet Unger, »i
Høst brød Blakken Benet, og Far var saa snil, saa snil, men
se, det blev ikke godt dermed; thi alt skal have sin Tid,
pleier Bedstefar at sige ... og saa er det . . . Har De seet
Havfruen, Herre ... ja saa, De har ikke? ... Vil De se
den da?»
Han standsede midt foran Marsken med Hænderne i
Siden og saa ham stivt i øinene. Denne lo til den trygge
Gut og spurgte:
«Hvilken Havfrue, Gut, har du seet noget saadant?»
«Ja, vist har jeg det . . . vil De, saa kan De ogsaa faa
den at se . . . Den er ude i stille Nætter ... og da ror den
i en Baad, der glinser som det var Sølv, ror saa langsomt,
saa langsomt,» her sænkedes Stemmen indtil Taarerne kom
i øinene, og Gutten gjorde nu en Bevægelse med Haanden
forover for rigtig tydeligt at anskueliggjøre sin Beskrivelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
