Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDER LINDEN. "y>-
men saa tilføiede han meget bestemt, med rap Tunge, «den
kommer fra Kvidtvikslandet og ror ned til Fågelvik, og si’n,
for det har gamle Folk fortalt mig, saa ror det tilbage til
Hvittøen igjen ... Vil De se det?»
«Hvorfor ikke, min Ven?» spurgte Marsken smilende og
lagde sin Haand paa Guttens Hoved.
«Ja, saa skal De se det . . . Sæt Dem under den store
Lind ved Borgledet der, som De vel véd, hvor man kan se
udover den hele Fjord, sæt Dem der i Nat, det bliver nok
Maanelyst ... ja det bliver det, for det hørte jeg Mor sige
nys . . . sæt Dem der ved Midnatstid, og fortæl mig saa, at
De intet har seet!»
«Det kan gjerne hænde, at jeg gjør, som du siger,«
svarede Marsken og gjorde en afværgende Bevægelse med
Hovedet til Guttens Moder, der var kommen ind og med
Forskrækkelse havde seet den lille .Søns Frimodighed og
Fritalenhed, «ved Du noget mere at fortælle om denne Havfrue?»
«Nei, blot det, at faar De den ikke at se nu, saa faar
De den aldrig at se . . . thi det fortæller Bedstefar, at den
har ikke vist sig i Mandsminde, for se, det er noget hedensk
Djævelstøi dette her, og for den hellige Messe viger alt saadant,
saa nu vil det nok vare hundrede og endnu hundrede Aar
inden den næste Gang kommer igjen ... Se, jeg er
Søndagsbarn, og derfor ser og ved jeg en hel Del Ting, som ingen
anden ser eller ved, siger Mor og Bedstefar.»
«Jeg kan mærke det!» smilte Marsken og klappede
Gutten paa Hovedet.
Det var allerede Kveld, inden Marsken kom tilbage til
Fågelvik, og da han paa Afstand saa den store Lind, saa
lo han endnu ved Tanken paa Guttens Ord. Rosenlunden
strakte sig nordover fra Slottet, og fra det Sted, hvor Linden
stod havde man en herlig Udsigt over Sjøen. Marsken satte
sig der, og det var, som om den vakre Natur havde
fuldbyrdet, hvad den lille Gut havde begyndt, og virket
beroligende paa hans oprørte Sind. Havfladen var lige blank som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
