Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDER LINDEN. "y>-
trækkene, men det var umuligt. Synet af den hurtigt
frem-ilende Baad gjorde dog ikke paa Marsken det Indtryk som
paa Befolkningen i Trakten. Saalænge den viste sig, var vel
hans øie fæstet paa den, men da den forsvandt bag Holmene
nærmere Stranden, slappedes den slælelige Spænding, hvori
han havde været hensat, og dermed skede ligesom et Omslag
i hele hans indre Anskuelse. For ham fremstod strax den
Tanke at dette, som paa en saa underbar Maade slog an i
Folkets Fantasi, i Virkeligheden kunde være noget ganske
naturligt. Det var et Selvbedrageri, dette ogsaa, som saa
meget andet her i Verden, og paa denne Maade klatrede han
ned, Skridt for Skridt, paa den Jakobsstige, som havde ført
ham til Himmelen, og stod atter ene og forladt midt i en
Verden fuld af Fiender og Avindsmænd, mod hvem han tilslut,
for at værge sig, maatte føre en Kamp paa Liv og Død.
Og disse Tanker fik saa helt og holdent Magt over ham,
at han ikke fæstede sig videre ved Baaden, som, naar alt kom
til alt, blot førte en Fisker med hans Datter til deres Arbeide
og siden vilde vende tilbage igjen. Han satte sig ned og
bøiede Hovedet mod Haanden, aldeles saaledes som den gamle
Erland sad der om Morgenen, da Karl skulde drage ud paa
Jagt. Og som han før lidt efter lidt var dragen bort fra
Livets Alvor til Drømmenes Rige, saa vendte han nu
umærkeligt tilbage, og det var, som om Uroen og Bekymringen
imens havde tiltaget i Styrke og Tyngde. De trak ham med
uimodstaaelig Magt ned til Jorden, og gamle Krister og hans
Tilhængere skred nu frem paa de Stier, hvor luftigere Væsener
nylig havde svævet i hans Fantasi.
Da hørtes lette Skridt svæve gjennem Borgledet og en
lysklædt Kvindeskikkelse skred sagte mellem Blommerne frem
i Retning af den høie Lind. Antagelig saa hun ikke i den
Lysstrøm, hvori hun befandt sig, hvem der sad bøiet mod
Træets Stamme under den mørke Skygge af det tætte
Løvværk. Hun strakte frem sine Arme mod Borgen, og hendes
Læber rørte sig, som om hun talte, skjøndt intet Ord kunde
fornemmes, idet Brystet hastigt hævedes og sænkedes. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
