Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDER LINDEN. "y>-
«Stor Magt maa da den grønne have, som formaaede at
rykke Sløret af dig just paa Klostertærskelen.»
«Først hørte jeg den hele Beretning om den ædle Hr.
Erik af din Foged paa Væsteras Slot, den raske Bengt
Gunnarsson, Gud være hans Sjæl naadig! Da jeg med min
Fader drog ned til Bjurum, kort efter Hr. Eriks ulykkelige
Død og Begravelse, kom Bengt Gunnarsson til min Fader
i Væsterås, og jeg hørte ham da sige, at man snart vilde
faa spørge, at Bønderne paany vilde komme marscherende
mod Væsterås Slot, men at det ogsaa vilde spørges, at han
vidste at tage tilbørlig imod.
Det gjorde han ogsaa den redelige Mand, skjønt Lykken
svigtede ham den Gang. Gud glæde hans Sjæl og alle tapre
Mænd i Himmerige!» ytrede Karl fromt og inderligt, et Suk,
som Karin istemte.
«Talén om Bønderne», fortsatte hun, «ledede Talen ind
paa Erik, og jeg hørte Fogden sige, at det var en ganske
anden Vilje, som der gjorde sig gjældende, og at, om det
havde kommet an paa dig, vilde Erik visselig have gaaet fri.
Hvad han ytrede, stod siden for mig baade Nat og Dag . . .
og hvor gjerne vilde jeg ikke i mit Hjerte tænke mig dig
lige høisindet og ædel, som jeg havde vænnet mig til fra
den Tid, jeg var et lidet Barn og du legte med mig. Men
Fornuften kom atter med sin kolde Forklaring, og jeg begyndte
at tænke, at hvad Bengt Gunnarsson havde sagt, det sagde
han blot for at vælte Skyggen fra dig, da han var din Mand
og havde dig kjær ... og saa modnedes tilsidst min
Beslutning om at gaa i Kloster ...»
;<Men da kom min grønne Ridder?»
«Ja, og han ikke blot bekræftede Bengt Gunnarssons Tale,
men vidste ogsaa at sige mig saadanne ting, at der faldt
ligesom Skjæl fra mine Øine, og jeg kunde ikke begribe, at
jeg saa længe havde gaaet blind . . . Men Guds Moder og
alle Helgener være evig lovet! Nu er det Morgen igjen, og
vi kan se hinanden Ansigt til Ansigt!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
