Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
NILS BOSSON’ STURE.
maa venlige Magter vandre ved vor Side, og Sorgen ikke
komme for snart eller for tung.«
Karl trykkede den deilige Pige nærmere indtil sig og
kyssede ømt hendes Haand, hvorpaa hun atter tog op den
afbrudte Traad i sin Beretning om, hvorledes hun var kommen
til Fågelvikstragten.
«Som jeg sagde, jeg havde ingen Ro, føren jeg flk komme
i Tale med Dig, og jeg fulgte min Broder fra Bjurum til
Stockholm, men du var allerede dragen derfra, og det voldte
mig stort Hovedbrud, om jeg skulde oppebie din Tilbagekomst
fra Kalmar, eller om jeg skulde reise derned med min Broder.
Saa seirede den første Tanke, men neppe havde min Broder
forladt mig, førend min Uro og min Angst blev større end
nogensinde, og jeg modtog et Tilbud af Hr. Xils Erengislessons
Frue, den ædle Fru Karin Knutsdatter, om at følge hende
herned til Vinæs, og derfra har jeg gjort Udfarter hid mod
Fågelvik og taget ind hos det gode Folk paa Hvittvik . . .
Ak, hvor mit Hjerte slog heftigt, da jeg første Gang satte
min Fod her paa Fågelviks Strand og vandrede frem her til
Lunden og Borgledet og Linden, den himmelhøie Lind, som
jeg mindes, fra jeg engang som Barn saa den sammen med
dig . . . Og hvor har jeg ikke under disse Ture bævet for
at møde dig!«
«Sværmerske», faldt Marsken leende ind, «og dog var
det mig, du ønskede at træffe!»
«Ja, ser du, mit Hjerte længtede efter Karl, men min
Forstand skræmte mig for den mægtige Marsk, og jeg havde
kanske aldrig dristet mig til disse Sommernatsture, om ikke
den grønne Ridder havde været, ligesaavist som at vi aldrig
havde fundet hinanden, om ikke han havde talt til mig og
ladet mig se alt i sit rette Lys.»
«Den grønne Ridder», spurgte Karl, «det er da han, som
har formaaet at bevæge dit Sind; kjender du ham .
Ja, nu kjender jeg ham, og jeg elsker ham høit; thi
han har dig kjær og er kanske din mest tro Mand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
