Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
NILS BOSSON’ STURE.
Løvetaarnet og Bykirken og gjennem de mellemliggende Gader
lige ned til Sjøen, hvor en prægtig Landgangsbrygge var
opført, vrimlede der af Mennesker, og den ene søgte fremfor
den anden at skaffe sig en god Plads, hvorfra man kunde se
det mest mulige af Pompen og Pragten. Naturligvis var alle
Vinduer fyldte af Tilskuere. Og al denne Bevægelse havde
begyndte tidligt paa Morgenen. Inden det endna var Dag,
var bogstavelig hele Stockholm paa Benene.
Men de første af dem, der kom ned til Munkebroen, saa
en Skare Svende forlade Klosterporten og gaa over den Bro,
der forbandt Kedjeskjær med Byen. Det vakte dog ingen
synderlig Forbauselse; thi Svendene bar Marskens Farver, og
det kunde man vel begribe, at de havde havt adskilligt at
gjøre for sin Herres Regning. Heller ikke kom de paa én
Gang, men én og én eller to, høist tre sammen. En ung
Smed, der havde været den aller første paa Pladsen og
saaledes havde seet alle, som gik ud og ind i Klostret, havde
mærket, at ialt ti af Marskens Svende var komne ud
derfra og havde gaaet ned mod Byen. Han gjorde den
Bemærkning til en Mestersvend, der stod ved hans Side,
men som fandt sig beføiet til at tilrettevise sin unge
Kammerat, at vilde han tælle alle Svende, som Marsken havde paa
Benene den Dag, fik han nok at bestille, men da kunde han
vende sig til en anden med saa mærkelige Iagttagelser.
Mestersvenden havde gaaet ud for at se paa noget ganske andet.
Jo mere Folket siden begyndte at strømme ned mod
Sjøsiden, desto mere lagde andre Ting Beslag paa
Opmærksomheden. Dog mærkede Smeden, at endnu en Svend kom
gaaende fra Klostret og havde ved sin Side en mørk, gulbleg
Mand, der vistnok var klædt som en Kriger, men som tydelig
slet ikke hørte til Marskens Folk. Den første var begavet
med et særligt uskjønt Ansigt, men han var livlig og syntes
at underholde sin tyste Ledsager med adskillig Snak, som
denne dog gav liden eller ingen Agt paa. Netop som de kom
midt for Smeden og Mestersvenden, standsede de, og den
mørke ytrede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
