Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRYLLUPPET.
365
«Her mener jeg, vore Veie skilles, jeg maa allerede nu
begive mig herfra ned til Stegeberg!»
«Det var kjedeligt for Dem, Rodenberg,» svarede
Marskens Svend, «men træffes vi igjen, saa skal jeg se til, at jeg
kan byde Dem et ligesaa godt Herberge som sidst i Tælje!»
«Forsaavidt ikke da Turen kommer til mig!» gjenmælte
den, der kaldtes Rodenberg.
Saa skiltes de ad, og Marskens Svend fortsatte gjennem
Trængselen sin Vei til Slottet. Uden Tvivl vilde den, der
nærmere havde gransket Udtrykket i hans Ansigt, da han
nærmede sig Løvetaarnet, fordi det maaske var mere
mærkbart just da, have fundet noget deri, som havde antydet, at
hans tidlige Morgenvandring ikke havde været unden Hensigt.
Han bestræbte sig øiensynlig for at antage et muntert og
sorgløst Udseende, skjønt det dystre Alvor ståk igjennem,
ligesom Blodet siver ud og røber Saaret i Krigerens Barm,
selv om han er hyllet i det fineste Skarlagen.
Da han kom ind gjennem Slotsporten, fandt han den
ydre Borggaard fuld af Heste og Svende, de sidste beskjæftiget
med at sadle Hestene og gjøre sig rede til at følge sin Herre
i det høitidelige Tog ned til Graamunkeholmen for at modtage
den ventede Brud. Hans Ankomst og hans Vandring gjennem
de af Arbeide optagne Svenderækker vakte ingen
Opmærksomhed. Thi ikke alle Markens Svende skulde være med i
Bryllupsridtet; en Del af dem skulde blive igjen paa Slottet
og blandt disse var naturligvis denne Svend. De var desuden
altfor meget optagne af, hvad de havde at gjøre, til at fæste
sig ved det mere eller mindre vanlige i denne Svends Opsyn.
Derude, mens han havde vandret gjennem Gaderne, kunde vel
en og anden Borger, ligesom den unge Smedesvend, i
forbigaaende have fæstet sig ved ham; men ingen her paa Slottet.
Saaledes kom han ind paa den indre Borggaard. Her
var det i denne tidlige Time forholdsvis mere tyst og mindre
Folk. Man saa Kjøkkenmesteren og hans Svende, saavelsom
Kammersvenden og Hovmesteren samt de mange Smaasvende
af alle Slags, ivrig beskjæftiget med at give eller udføre Befa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
