Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
NILS BOSSON’ STURE.
linger eller hurtig at ile over Gaarden, men forøvrigt raadede
her mere Stilhed.
Svenden gik tværs over ßorggaarden til den Trappe, der
førte op til Ridderloftet. Han paaskyndte sine Skridt, saaledes
som man gjør, jo nærmere man kommer Maalet, naar man
har noget af Betydning at udrette, og han stod snart foran
Marskens Svendehøvedsmand Herman Berman. Denne befandt
sig ene i Værelset og var beskjæftiget med at gnide af en
Flæk yaa Harnisket, der stod saa blankt paa Ekebordet og
tilbagekastede Morgensolens Straaler, som i skraa Retning faldt
ind gjennem de smaa Vinduesruder. Da Svenden traadte ind,
saa han op og forlod hurtig Bordet. Han stillede sig
midt for Svenden og fæstede spørgende Blikket paa ham og
ytrede, da denne mistænksom saa sig om i Værelset:
«Vi er uforstyrret her, du kan tale frit, Erik! . . . Jeg
ser paa dig, at din Nat i Klostret har givet os adskilligt at
tænke paa.»
"Mere, Herman, end vi maaske kan gaa i Land med . . .»
«Det vil sige meget det, mener jeg . . . man tænker dog
ikke paa at overrumple Stockholms Slot vel?»
«Jo, saa omtrent ... de sammensvorne vil tage Marsken
til Fange . . . her paa Stockholms Slot!»
«Marsken til Fange?» udraabte Herman og kunde ikke
tilbageholde et Smil, saa fatal syntes den Tanke ham — at
tage Marsken i et Slot, der var fuldt af hans tro Svende og
hvor han var omgiven af sine bedste Venner.
«Dog forholder det sig, som jeg siger ... de skal tage
ham til Fange her paa Slottet midt blandt hans Svende og
Venner . . . Her findes Forrædere paa Slottet, og det gjælder
nu at skjære Springsenerne af paa dem!»
«Forrædere, siger du . . . dem kan vi vel let befrie os
fra, siden du har lært at kjende dem.»
«Men jeg kjender dem ikke . . . det var mørkt i de
underjordiske Værelser, hvor de holdt sin Raadslagning. Da
jeg, takket være den mørke Nat og Taagen, som steg op
kort før Midnat, lykkelig og vel havde klatret over Kloster-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
