Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
NILS BOSSON’ STURE.
om nogen af dem havde kunnet gaa til Marsken og fortælle
ham, hvorledes alt forholdt sig, og hvilke Rænker, der var
blevne smedet. Men med den Natur, som udmærkede Karl
Knutsson og særlig i den Sindsstemning, hvori han nu var,
da han selv var idel Fortrolighed og Glæde, var det ganske
sikkert, at ingen af dem vilde være bleven troet heri. Erik,
den ringe Svend, vilde derved uden Tvivl have udsat sig for
den største Fare, og det kunde endog have kostet ham hans
Liv. Herman Berman kunde vel ikke have havt en saadan
Skjæbne i Vente, men ganske vist havde Marsken vist ham
bort fra sin Nærværelse. Man maatte saaledes være betænkt
paa at redde Marsken paa en eller anden Maade uden hans
Vidende.
Medens de som bedst raadslog herom, skraldede
Trompeterne og Basunerne nede paa Borggaarden, og Marskens
Svende kom ridende ind i fuld Ordning og med blankt Harnisk
for at følge sin Herre ned til Stranden ved Mælaren, hvor
han skulde modtage sin Brud. Herman greb hurtig Harnisket,
som stod paa Bordet, og spændte det med Eriks Hjælp om
sig, hvorpaaa han skyndte iig ind i den store Sal, hvor
Marsken befandt sig, omgiven af en Skare Riddere, for
Størstedelen hans Frænder, enten paa hans eller Brudens Side.
Skjæmt og Glæde raadede i Salen, da Herman traadte
ind, og Marsken, som i Almindelighed var i Besiddelse af en
usædvanlig Evne til at oplive Sindene og vinde Hjerternte,
syntes idag at være uimodstaaelig. I sin statelige Dragt, der
straalede af Guld og Perler, og med sin paa samme Tid
kjække og behagelige Holdning, sin værdige Fremtræden, der
aldrig hævede sig til Overmod eller sænkede sig til indsmigrende
Forbindtlighed, var han uden al Modsigelse den fornemste i
Kredsen, ikke blot blandt de nuværende, men ogsaa i den
hele Samling af sin Tids store. De øvrige Riddere var alle
klædte i de kostbareste Dragter, med ingen kunde maale sig
med ham, hverken i legemlig Skjønhed eller i Maaden at føre
sig paa. Man saa der flere af Bondeslægten, Hr. Karl Tordsson
til Penningeby, Marskens Farbroder, Lagmand over Væstmanland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>