Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRYLLUPPET.
371
og Dalarne, og dennes sextenaarige Søn, en slank
Yngling-med lyse Lokker om et velformet Ansigt, der opklaredes af et
Par store, livfulde, om Kraft og Mod vidnende øine. Han
var endnu blot Svend og skulde, som Skikken var den Tid,
tjene sine sidste Svendeaar hos sit Sødskendebarn, den mægtige
Marsk. Der saa man ogsaa Marskens Svoger Hr. Gustaf
Karlsson, og hans Halvbroder, den unge Sten Turesson
(Bjelke). Ogsaa Hr. Nils Stensson (Nat og Dag), som var
gift med Marskens Søster, befandt sig nu i Slotssalen for at
være med sin Frænde i Brudefølget, skjønt hans Ansigt havde
et Udtryk, som om han helst havde villet være langt derfra.
Hr. Nils var ikke ulig sin Svoger Marsken; kanske ikke
fuldt saa høi af Væxt, men i Lemmernes Symetri og Legemets
Form var han sin Svoger lig. Ogsaa Ansigtstrækkene mindede
noget om Karl Knutsson, saa at naar man saa en af dem
paa Afstand eller ganske flygtig betragtede dem, kunde man
let tage feil af dem og tage den ene for den anden. Hr. Nils
havde aabne, velformede Ansigtstræk, men Udtrykket som
Helhed havde et vist Anstrøg baade af Raahed eller Vildhed
og af Overmod. Han kunde henrives baade af det onde og
det gode. Man syntes i hans Ansigtstræk at kunne læse
Forklaringen paa, hvorledes han den ene Gang kunde have
været Engelbrekts Mand, paa samme Tid som man der saa
noget, som mindede om Engelbrekts Morder.
«Glæde og Fryd vil jeg se omkring mig idag», havde
Marsken sagt til ham, idet han havde taget hans Haand, der
øiensynlig modvillig raktes ham, –men De har ikke det rette
Bryllupssind, Svoger Nils . . Fattes Dem noget, saa sig mig
det frit ud, og jeg vil gjerne være Dem til Tjeneste, om det
staar i min Magt!« Og Marsken havde seet saa inderlig god
ud, da han ytrede dette. Men Hr. Nils havde svaret koldt
og stivt:
«Hvad mig fattes, kan du ikke hjælpe, Karl ... og
desuden vil jeg helst hjælpe mig selv."
Marsken vendte sig hurtig om, og en let Skygge lagde
sig over hans klare Pande. Dette fandt Sted kort før Herman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
