Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
NILS BOSSON’ STURE.
traadte ind, saa da Marsken vendte sig om og gik ned gjennem
Salen traf han denne. Men ogsaa i Hermans Ansigt mødte
han en Skygge, som han ikke syntes om. Han ytrede dog
intet derom, men hilste venligt den indtrædende, af ham høit
vurderede Mand. Men han tog ham ved Haanden og førte
ham med sig noget afsides fra de andre Herrer.
«Ikke meget at lykønske er jeg, Herman», sagde han «da
jeg idag maa berøve mig den Fornøielse at se Dem blandt
mine Mænd ...»
Herman blegnede og kunde ikke undertrykke den
Bestyrtelse, der stod malet i hans Ansigt. Marsken mærkede
det og saa spørgende paa ham, men opfattede det ganske
naturligt som et Udtryk af Utilfredshed over ikke at faa
deltage i Bryllupsglæden og fortsatte:
«Jeg har faaet Tidender fra Væsterås, som volder mig
Bekymring, og jeg behøver en paalidelig Mand med baade
Klogskab og Kraft . . . Man fort’-eller mig, at Dalkarlene ikke vil
efterkomme, hvad de lovede mig i Enkøping, og da det vel
kan være et Tegn til fortsat Bulder fra deres Side, men som
dog let kan stilles med Forstand og Læmpe, saalænge som
det endnu er i Gjæringen, saa vil jeg netop nu der paa Slottet
have en Mand, til hvem Almenheden kan have Tillid, og som
tillige har Kraft til at skjøtte sin Sag efter Omstændighedernes
Krav . . . Jeg har for Øieblikket ingen med saadanne
Egenskaber at raade over undtagen Dem, og De vil nok, det véd
jeg, være rede til at gjøre mig denne Vennetjeneste!»
«Hvad Tid er det saa Deres Vilje, at jeg skal være i
Væsterås», spurgte Herman.
»De maa stige tilhest strax og ride derhen, Herman
Berman.»
«Er De da saa sikker paa, at de Tidender, som er komne
Dem i Hænde, er at stole paa, Hr. Marsk?»
Marsken saa forbauset paa den spørgende. Vistnok stod
denne høit i hans Tanker saavel paa Grund af sin Rigdom
som formedelst sine Slægtsforbindelser, men dog ikke saa
høit, at det ei vakte Forundring, at han vilde granske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
