Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 NILS BOSSON’ STURE.
Skuelystne og velkomsthilsende Tilskuere. Det gjorde paa
Marsken et særlig behageligt Indtryk at se denne livlige
Deltagelse i hans Glæde fra Folkets Side, og denne Følelse straalede
tilbage fra hans Ansigt og gav det et Udseende, der i høi
Grad bidrog til at vække Folkets Beundring. Stateligere
Brudefærd og vakrere Brudgom kunde man ikke faa se, — det var
den almindelige A-Iening.
«-De begynder at finde Dem særlig tilfreds, kjære Søn»,
ytrede Hr. Krister smilende, «ved at erfare saa megen Kjærlighed
af Folket i denne By . . . knapt nok havde Engelbrekt selv
kunnet holde et stateligere Tog, om han havde feiret Bryllup lier. ->
Drosten var ligesom de fleste Herrer Dagen før kommen
fra Tælje til Stockholm, og han havde, kort efter at Herman
havde forladt Slottet, indfundet sig der tilhest for, efter Løfte,
at følge sin kjære Frænde til Stranden. Det spidse, som laa
i hans Ytring, da han sammenlignede Karl med Engelbrekt,
og som uden Tvivl havde sin dybe Mening, tabte sin Virkning
paa Grund af Stundens glade Stemning hos Karl. Idetmindste
viste sig paa dennes Ansigt intet Spor af Harme eller Lyst til
at gjøre Gjengjæld, da han svarede:
«Ja, De kan se det, kjære Fader, at hvad De ytrede til
mig i Arboga, da vi talte sammen i Enrum efter Mødet i Høst
forledet Aar, at alle klagede over mig, baade Biskopper,
Riddere, Kjøbstadsboere og Bønder, og at ingen fandtes, som
holdt af mig ... De kan nu se det . . . Bedre Svar paa
denne Deres Tiltale, end De her har for Deres Øine, kunde
jeg aldrig give Dem!»
Drosten nikkede og lo i det hvide Skjæg til denne Tale
af Marsken, men han tog den ganske vist ikke i den enkle
Mening, som den kunde og burde tages, men som et Svar
paa sin egen Tale om Engelbrekt. Var dette virkelig Marskens
Mening med sin Ytring, da havde han ogsaa givet et dræbende
Svar, thi den gamle Herre ytrede ei noget mere, skjønt han
bibeholdt sit blide Udseende. Hans Taushed vilde dog have
vakt Opmærksomhed, om ikke den forgyldte Forstavn af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
