Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRYLLUPPET. 79
Fartøi, som havde Bruden og hendes Følge ombord, idetsamme
var blevet synlig tæt ved Langholmslandet.
Nu gav Marsken Tegn til, at Musikken skulde holde op,
og alle Blikke rettedes ud over Sjøen mod det statelige Fartøj
der kom gyngende saa høitideligt «med Silkeseil og forgyldt
Raa.» Ogsaa fra dette Fartøi lød Musik, og da det kom
nærmere, kunde man skjelne Tonerne af Engelbrektsvisen,
hvorved et stormende Jubelraab hævedes fra Folkemassen paa
Stranden. Det var noget aldeles uventet at høre disse Toner,
men uden Tvivl kunde intet være mere skikket til at gjøre
Marskens Brud afholdt ho3 Folket, end at hun kom, ledsaget
af netop af denne Musik. Paa Marsken selv havde denne
Musik aldrig gjort et saadant Indtryk som nu: den fremkaldte
lynsnart hos ham Engelbrekts Billede og med det samme en
aldrig saa klart som nu fornummet Bevisthed af, hvad der
havde stillet den bortgangne Helt saa uopnaaeligt høit, nemlig
at han havde været et L’dtryk for dette Folks høieste og ædleste,
men ogsaa uafviselige Behov. Et frit og selvstændigt Sverige,
- det var, hvad Folket vilde, og han ligesom følte, hvorledes
hans Hjerte i denne Stund svulmede af det Løfte at ofre Liv
og Blod for dette høie og hellige Maal.
Saa faldt Seilet paa Brudeskibet, og Musikken
forstummede, og den forgyldte Stavn kom nærmere og tog
Landfæste. Paa Dækket stod Bruden, omgiven af sine Tærner og
ført ved Haanden af sin Fader, gamle Ridder Karl Ormsson,
og bag disse stod Bruderidderne, ligesom høie Furuer omkring
en Krans af Liljer paa Marken. Men alt var solbestraalet og
lyst, og ligesom Engelbrektsvisen stemte Sindene til
Henrykkelse, saaledes berusedes de nu ved Synet af al denne Skjønhed
og Pragt. Det var, som om Himmelens Skyer havde aabnet
sig og en Engel, omgiven af Engle, havde dalet ned for at
vandre en Tid paa Jorden og sprede Fred og Velsignelse
omkring sig.
Men neppe stødte Brudens Fartøi mod Land, førend
Marsken, der allerede før var stegen af sin Hest, sprang
ombopd, og nu spillede Musikken paa Stranden op,-og Folkets-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
