- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
378

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378

sas BOSSUS STI*UK.

Jubelraab stormede mod Skyerne. Der opstod, som Tilfældet
er ved lignende Anledninger, en tilsyneladende Uorden for en
Stund. Riddere og Svende syntes at bevæge sig om hverandre.
Men af det brogede Virvar udviklede sig snart den skjønneste
Orden. Marsken førte sin Brud ved Haanden, og Ternerne og
Ridderne fulgte efter, og nogle Øieblikke hengik, saa sad Bruden
tilhest ved sin Faders Side, og saa satte Toget sig under
Musik i Bevægelse fra Stranden til Bykirken. Det gik i samme
Orden som trå Slottet, blot med den Forskjel, at Bruden og
hendes Følge red nærmest foran Marsken. Og dér, hvor det
sidste Led af Svende red frem, dér sluttede Folkemassen sig
sammen og fulgte tæt efter lige til Kirken, som blev fyldt til
Trængsel. Alle vilde se den skjønne Brud og den statelige
Brudgom, naar de knælede ned foran Alteret. Men blot en
ubetydelig Del af den store Mængde blev forundt denne Nydelse,
den store Masse fik nøie sig med at høre det blive fortalt.

Fra Kirken til Slottet gik man tilfods, og derved blev det
endnu mere vanskeligt at faa se Brudeparret. Men de, som
stud nærmest, fortalte siden, hvor kjærligt Brud og Brudgom
saa paa hinanden, og hvor uforlignelig skjøn hun var. «Om
man levede hundrede Aar hed det — og man
gjennemsøgte trende Kongeriger og endnu tre dertil, saa vilde man
ikke kunne finde skjønnere Kvinde. Den Mand fandtes ikke,
der var saa sorgfuld, at han ei glemte sin Sorg ved hendes
Aasyn.» Og den hele Dag stod Folket siden og saa op mod
Slotsvinduerne, om man skulde faa se et Glimt af Brud eller
Brudgom.

Oppe paa Slottet var det prægtigste Gjæstebud, man kunde
tænke sig, anrettet, og Bordene bugnede under Byrden af Sølv
og Guid og Retternes Mængde. Den ædleste Vin flommede.
Claret nævner Rimkrøniken som drukket ved denne Anledning.
Neppe behøvede Marsken at gjentage den Opfordring, han
havde udtalt i sine Indbydelsesbreve til Brylluppet, at de skulde
komme til ham i Stockholm og der have sin Skjæmt med
Glæde og Fromme.» Glæden og Skjæmten steg høiere og
høiere, jo længer Maaltidet varede, og man saa endog saadanne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free