- Project Runeberg -  Nils Bosson Sture. Historisk fortælling i tre samlinger / 1. Guldhalsbaandet /
386

(1897) [MARC] [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Harald Wieselgren
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386

NILS BOSSON’ STURE.

VIII.
I Raadet

Paa Slottet fortsattes Dandsen uden Afbrydelse langt ud
paa Natten, og alt var Liv og Glæde. Bruden var saa usigelig
tilfreds, naar hun saa alle disse glade og fornøiede Ansigter
omkring sig, og hun nikkede saa venligt til
Brudgommen-Denne havde kastet sig saa helt ind i Legen og Fornøielsen,.
at han ikke syntes at have en Tanke for nogen Sag af
alvorlig Betydning. Han var ogsaa endnu ganske ung, blot
tredive Aar — at dømme efter Rimkrønikens Ord skulde man
ville henlægge hans Fødselsdag til den 4de Oktober —, saa
at Livet, uagtet han tidligt var kommen paa sin høie og
ansvarsfulde Plads i Samfundet, endnu havde en Rigdom af
Glæder at byde ham, og det behøvede derfor ikke at være blot
og bart sin skjønne Brud til Behag, at han tog saa livlig.
Del i den Fornøielse, han satte høiere end alt.

Det er naturligt, at Brud og Brudgom dandsede mangen
Dans med hinanden, og altid vakte de den samme Beundrings
saavel ved sin Skjønhed som ved den uforlignelige Ynder
hvormed de bevægede sig, enten det nu var i Ringdans, eller
naar de dansende stod opstillet mod hverandie. Og da
Brudgommen engang befandt sig i Ringen, og de dansende sang
den nu blot i de afsidesliggende Bygder kjendte, men den
Tid meget yndede og fornemmelig paa Stormændenes Gaarde
brugte Slaat: «En Ridder kom ridende . . . han fæstede sig
en Jomfru saa fager og skjøn», saa forefaldt det mange, som
om denne Slaat var bleven digtet blot om og for Hr. Karl
og høivelbaarne Karin.

De dansendes Ring gik til en Begyndelse ganske
langsomt, mens de sang:

Og yndig som en Lilje
og smal som et Baand;
hun bær’ to Sølvkander
paa sin snehvide Haand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:47:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nnbosson/1/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free