Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I RAAD ET.
387
Den ene var Mjød,
den anden var Vin; —
Under dette stod Hr. Karl stille, mens Ringen vendte sig
omkring, indtil hans Brud befandt sig midt for ham, da han
gik frem til hende og bukkede, eftersom denne Danseleg
krævede, og da hævede de syngende Røsten:
hun drak, og hun drak
aller Kjæresten til.
Og saa førte han hende midt ind i Ringen og begyndte
denne Svingdans, der vakte alle Jomfruers Henrykkelse og
hver Ungersvends Misundelse. Det gik som en Hvirvelvind i
den store Ring, og i den stærke Luftstrøm blafrede Flammerne
fra de gyldne Fakler frem og tilbage, mens Dansen og Sangen
fortsattes, stedse høiere og livligere:
Og Fingre har hun
baade mvge og smaa,
som Ungersvends Ringe
skal sættes paa.
Og Haar har hun
som spundet af Guld.
ja, skjønnere Jomfru
træder aldrig vor Muld.
Vort Bryllup skal feires
en Midtsommerdag
naar alle skjønne Linde
i Skoven bærer Blad.
Naar saa Marsken havde sluttet og med sin Brud stillet
sig i Ringen med de andre, gik en anden Ridder ind i Ringen
og saa vedblev det, indtil alle havde været med, og da
forstummede Sangen, og Legen sluttede. Umiddelbart derpaa
spillede Musikken op, og nu var det Engelbrektsvisen, som
spilledes. Det skede til Behag for Bruden, og da maa om
Morgenen havde seet, hvilken mægtig, man kunde sige
fortryllende Virkning dens Toner havde havt paa Folket, steg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
