Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIl.S BOSSON STURE.
den med ét høit i Værd ved Marskens Hof, hvor den forøvrigt
vel burde have et Hjem, eftersom Marsken, lig Engelbrekt,
vilde leve og dø som det svenske Folks Mand. For Karin
havde denne Vise en eiendommelig Tiltrækning, og skjønt hun
havde hørt den mange Gange, ja, skjønt den var bleven
sunget som en Begravelsesmesse, da hun selv engang af de
vilde Bønder førtes til Døden, saa kunde hun dog ikke lade
være at elske disse vemodsfulde, alvorlige Toner, der paa én
Gang talte om Kraft og Forgjængelighed. Det lød som en
Ihukommelsessang af det høie og hellige, der stemte Tanken
til Høitid midt i Livets Leg. Hendes Sjæl løftede ligesom
derved sine hvide Vinger og hævede sig over Jordens Grus,
saa hun kunde se Verden i et andet Lys og skjelne mellem
det falske og sande og længes og haabe, at Sandhed og Tro
skulde engang vinde sin uforgjængelige Krone.
«Du tænker paa svundne Tider, Karin!» sagde Marsken,
der saa det tankefulde Blik, og han greb idetsamme ømt
hendes Haand.
Hun saa paa ham med et varmt, sjælfuldt Blik og gjorde
en udtryksfuld Bøining med Hovedet.
«Og hvor i det svundne dvæler vel din Tanke?» spurgte
atter Karl.
«Hos dig!» svarede hun smilende; «thi det, jeg tænkte
paa, det findes hos dig, ligesaavist som det fandtes fordum . . .
Det maa findes i alle Tider, skjønt vi ser det svundne bedre
end det nærværende, og derfor var min Tanke dér!»
«Saa sig mig, paa hvem du tænker, eftersom dine Tanker
er hos ham og mig paa samme Tid.»
«Paa Engelbrekt-», hviskede Karin og greb med begge
sine Hænder Marskens, «og jeg tænkte, at saa som han
levede og døde, saa skal ogsaa du leve og dø . . . for Lov
og Ret, for Sveriges Folk.»
Karl trykkede varmt sin Bruds Haand, og i hans Blik
luede Begeistringens Kraft. Det var, som Hr. Jøns Bengtsson
ytrede til gamle Hr. Krister, den underskjønne Kvinde havde
fortryllet Marsken. Men denne Fortryllelse gjaldt intet andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
