Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
NILS BOSSON’ STURE.
ham med sin større Anseelse vilde Erik aldrig have klaret det
mærkelige Arbeide med at bevæge de Svende, der behøvedes
til at udføre den opgjorte Redningsplan, at stille sig til Deres
Disposition, ei heller havde han kunnet føre dem til de
hemmelige Skjulesteder, hvor de befandt sig, da den farlige Stund
var inde. Marsken indsaa dette bedre end til og med Nils
Bosson selv, og han greb endnu en Gang dennes Haand og
trykkede den med Varme.
«•Dig, Nils, vil jeg fra denne Dag anse som min kjære
Frænde . . .! Turde hænde, den Tid kan komme engang, at
jeg kan gjøre dig ligesaa meget godt igjen!»
Og som om alt, hvad der i disse faa Øieblikke var hændt,
havde været en Folkevise, hvor det gode havde kjæmpet med
det onde og vundet Seier, hørtes fra den anden Ende af den
store Sal en Stemme synge:
Fer Linden bær’ Løv og Løvet falder af,
Men Jorden bær’ alle grønne Skove.
Marsken og de to Svende vendte sig om, og ved en
Vin-duesfordybning stod den grønne Ridder. Han lo, som han
pleiede at gjøre, men Latteren var sørgmodig, og hans Blik
syntes at angive, at han saa ind i en helt anden Verden end
den, hvori han levede. Han stod i en foroverbøjet Stilling med
Hænderne udstrakte, som om han havde havt foran sig en
Harpe, paa hvis Strenge han spillede, og hvis han havde hørt
eller seet noget af det, som nu var hændt, saa var det klart,
at det havde trængt ind ligesom matte Straaler fra et ustadigt
Lys i hans Taageverden. Det var for ham et Billede eller en
Sang, hvortil han paa sin sædvanlige Vis føiede Omkvæd:
For Linden bær’ Løv og Løvet falder af,
Men Jorden bær’ alle grønne Skove.
Bag ham lød de sprudlende Toner fra Dansesalen, og da
Ridderen saa sig bemærket, pegede han derhen og nikkede.
De fulgtes alle ad med Undtagelse af Erik, der var for
ringe til at vise sig blandt de fornemme. Da Marsken traadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
