Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
NILS BOSSON’ STURE.
Nu vidste ikke den ene rigtigt, hvor han havde den anden,
man lod sig desuden paavirke af den Uvished om Fremtiden,
som var raadende paa Grund af de dunkle Rygter, som havde
udbredt sig, man vidste ikke, hvordan det var, om nogen stor
Ulykke var hændt paa Slottet, og alt dette bandt deres Tunge.
Da stod Drosten op.
"Hele min Tillid», sagde han, «sætter jeg til de Herrer
og Mænd, hvem vi har givet det Opdrag — at fatte Beslutning
for os angaaende Rigets Vel, og derfor skal mit Segl være rede.
Hvadsomhelst I end beslutter, saa skal jeg aldrig fragaa det.
Giv mig Brevet, saa vil jeg sætte mit Navn og mit Segl
derunder, forvisset om, at der ingen findes blandt os, som vil
betænke sig paa at følge mit Exempel.»
Drosten gik frem til Bordet, hvor en af de tolv fremlagde
det omtalte Brev, og han tegnede hurtigt sit Navn, hvorefter
en Skriver paatrykte hans Segl. Efter ham traadte nogle andre
frem, der ligeledes uden videre tegnede sine Navne og lod
sætte sit Segl under.
Mens dette foregik, trak Drosten sig bort til et af
Vinduerne i den Del af Salen, som var tom, og hvor Hr. Jøns
Bengtsson stod ene og stadig hensunken i Tanker. De øvrige
Raadsherrer befandt sig omkring Bordet eller stod samtalende
med hverandre, to eller tre sammen, saa at Hr. Krister og
hans Dattersøn uden at vække Opmærksomhed kunde udvexle
nogle Tanker med hinanden.
«Er endnu intet sikkert Bud kommet dig i Hænde,
Dattersøn?» spurgte Drosten.
Hr. Jøns rystede paa Hovedet, og Drosten tilføiede efter
et kort Ophold:
«Jeg tænker, at det ret snart kan faa være, hvordan det
vil med vor Frænde ... er vi ham kvit blot en halv Time til.
saa maa han gjerne siden optræde livslevende midt iblandt os!
Men Hr. Jøns syntes ikke længer at nære de samme
seiersstolte Tanker, som nogle Timer før, eller som ved
Sammentrædets Begyndelse. Han stod taus og indesluttet og
næsten uden saavel Frygt som Haab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
