Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I RAAD ET.
403
■ Eller hvad er din Mening?» spurgte Drosten med en
Skygge af Uro.
"De sikre Bud tøver forlænge!» sagde Hr. Jøns ganske
sagte. "Var det gjort, som burde have været gjort, saa skulde
noget andet, synes mig, længe før dette være skeet . . . Det
kommer an paa, om ikke Snaren tilslut vil vise sig at være
sammensnoet af fordaarligt Garn !»
Drosten vendte sig i Tanker til Siden, og Hr. Jøns syntes
ikke at være tilbøielig til at ytre noget mere.
Da blev Døren slaaet op med Fart, og ind traadte Marsken
Karl Knutsson og hans Svigerfader tilligemed nogle andre af
hans nærmeste Frænder. Det er umuligt at beskrive den
Bestyrtelse, der stod malet i visse Ansigter. Paa Drosten og
Hr. Jøns kunde man anvende den gamle Solsangs Ord: «Min
Tunge var som vendt i Træ og rundtomkring kulnet.» Noget
i samme Retning var ogsaa Tilfældet med de tolv
Raads-herrer, der havde udarbeidet det hemmelighedsfulde Forslag
til Rigets Redning, men i de øvriges Blikke stod at læse
Hengivenhed og glad Overraskelse, da de mærkede Marskens
Nærværelse.
Som Følge af den almene Summen og hvad der foregik
ved Bordet, hvor Navnene undertegnedes, mærkede en stor
Del ikke, at Marsken var kommen, førend en halvhøi Hvisken:
«Marsken, Marsken er her», gik gjennem Salen, og han stod
blandt dem høi og mægtig i hele sin medfødte Værdighed.
Arbeidet ved Bordet ophørte med ét, alle indtog en
afventende Stilling. Man skulde nu faa høre af Marskens
egen Mund, hvad der var hændt paa Slottet om Natten, og
som havde foraarsaget de besynderlige Rygter. Men heri blev
man skuffet. Marsken berørte kun flygtigt dette, som om det
kun angik ham ganske privat, og bad de forsamlede
undskylde, at han var bleven nødt til at lade dem vente saa
længe.
•■Det glæder mig dog», sluttede han, »at jeg ikke er
kommen forsent til at deltage i eders Overveielser.»
Nu traadte Drosten frem. Han saa svært bedrøvet ud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
