Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I RAAD ET.
407
Tale have sin Gang for ikke at give Indtryk af at ville lægge
nogen Hindring i Veien for et fredeligt Opgjør.
Tilslut blev man staaende ved, at Biskopperne skulde
sende Bud op til Slottet og bede Marsken om atter at indfinde
sig i Gildestuen for at faa alt i Orden. Og Budet kom tilbage
med det Svar, at Marsken den følgende Morgen vilde indfinde
sig i Gildestuen, og til den Sammenkomst lod han selv kalde
alle de Rigsens Herrer og Mænd, som da befandt sig i Stockholm.
Drosten var den Dag neppe sig selv. Hr. Jøns var efter
en Samtale med sin Formand, Hr. Postulatus, bleven paalagt
ufortøvet at begive sig til Uppsala, saa at den gamle Herre
var overladt helt og holdent til sig selv. Han tilbragte de lange
Timer med at gjennemgaa alt, som havde tildraget sig siden
Engelbrekts Død, idet han søgte at udforske de skjulte
Aarsager til alt. At han derved altid kom tilbage til Marsken som
den yderste Aarsag til alle Uheld, var ganske naturligt, og hans
Forbitrelse steg, i samme Grad som han fandt, at alle hans
Forsøg paa at fortrænge denne fra Magten og selv indtage
hans Flåds, hidtil havde været forgjæves. Efter det, der nu
var hændt, stod intet andet tilbage end det sidste Middel, det,
som han mest af alt afskyede, med Vaaben i Haand at betvinge
sin forhadte Modstander. At Biskoppernes Bestræbelser for at
faa istand et Forlig, nemlig et Forlig saaledes som han vilde
have det, — at disse Bestræbelser intet vilde tjene til, det
indsaa han mere end godt, og Morgendagens Sammenkomst vilde
ikke tjene til andet end i Bund og Grund at ydmyge ham og
for stedse sætte Marsken over ham. For stedse . . . ?
Her standsede han i sin Tankegang og saa sig omkring i
Værelset, som om der havde været Mænd, til hvem han havde
kunnet appellere i denne Sag. For stedse . . . ? Nei, nu
skulde Sværdskiftet ske, nu skulde alle Magter, som hidtil havde
været holdte bundne, løses og hidses til Jagt paa Udyret, som
brølende gik over Land og strakte sin Lab efter de trende
Kroners Skjold. Men den skulde afhugges, denne Lab, og
Krister Nilsson skulde komme til at raade over Riget, skulde
han end vade gjennem Strømme af Blod for at naa dette Maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
