Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
NILS BOSSON’ STURE.
Nogle af Biskopperne besøgte ham om Eftermiddagen, og
ogsaa Hr. Nils Stensson. De første søgte at tale Forsoningens
Ord og blidgjøre den gamle Herre. En ung Mand kunde ogsaa
have Kraft til at styre Farkosten i Havn, mente de, og
Erfaringen burde staa ved den ungdommelige Krafts Side med sine
Raad og glæde sig over det opnaaede Maal, Fredens og
Rolighedens Tilbagevenden. Drosten lyttede med Opmærksomhed
til deres Ord, men han lyttede ogsaa lige opmærksomt til Hr.
Nils Stensson, der talte for den modsatte Yderlighed.
Men hvordan de end talte, saa fandt den gamle Mand sig
dybt fornærmet, og Bevidstheden om Utilstrækkeligheden af de
Midler, han hidtil havde anvendt, og Blottelsen af denne
Utilstrækkelighed i al dens Nøgenhed, dette var noget, som tærede
mere paa hans Sind end noget andet. Han laa ligesom
fastlænket til den Klippe, fra hvilken han havde villet styrke sin
Fiende, og hans egne Tanker dryppede ligesom Edder i Ansigtet
uden at nogen Sigyn stod ved hans Side og holdt den frelsende
Skaal under Giften.
Det er i det hele en sørgelig Tid, denne, der fulgte
næstefter Engelbrekts. Det er den mørke, kolde Nat efter en kort
Dags Sol og Varme. Man leder forgjæves efter nogen store
Bestræbelser, som fylder Hjertet med Beundring og Begeistring.
Det er vistnok ikke en Flyvesandsørken, der i sin Tomhed
udbreder sig for vort Blik, der findes Liv, der findes Væxter,
og man ser glade Ansigter og hører Fryderaab, men det er
Smaaligheden, som trives, det er Selvviskheden, som ler og
jubler. Forgjæves speider man efter en Aand, en Vilje, en
Kraft, som er ægte fedrelandsk. Et Fædreland fandtes der
neppe for disse Stormænd andetsteds end der, hvor de kunde
indhøste Egennyttens Frugter. Forgjæves Lytter man efter et
Løsen, et ægte svensk Hærraab, et saadant som paa
Engelbrekts Tid lød over Berg og Dal og satte hundrede Gange
tusinde Arme i Bevægelse. Hærraab høres vistnok, men det
er Uglens natlige Vellystraab.
Man vilde gyse tilbage for dette Billede af ussel
Vinding-og elendig Egennytte, om man ikke midt i Nattens Mørke dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
