Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
NILS B0880N STURE.
Spørgsmaal et Par Gange, fik Svenden endelig saa megen
Sans og Samling tilbage, at han gjorde Korsets Tegn og pegte
ind mellem Træerne.
Rytteren saa derhen og syntes at opdage en høi, mørk
Skikkelse, der saavidt skimtedes mellem et Par Træer længst
inde i Skoven ; det næste øieblik var der intet mere at se.
«Nu gaar Deres Hest frem, Herre», svarede Svenden og
gjorde atter Korsets Tegn, «nu gaar det til Taarnet igjen, nu
har vi intet mere at frygte!»
«Det? ... til Taarnet? . . . hvad mener du Svend?»
spurgte den fremmede Rytter.
«Dette, som vi saa der», svarede Svenden, «det bor i det
gamle Taarn, skjønt ingen har seet det gaa ud eller ind, men
sligt kan gaa gjennem lukkede Døre. Taarnet har Fogden
gjennemsnuset fra Taget lige til Fangecellerne, men intet seet.
Dog har jeg mangen Nat hørt det sukke derinde og raabe,
som om nogen holdt paa at dø».
Nu gik det hurtigt henad Veien, uden at Hestene viste
noget Tegn til Frygt. Men den [fremmede syntes derimed at
have modtaget et Indtryk af, hvad han havde seet og hørt,
der havde en mærkelig Virkning paa ham. Snart rykkede
han heftigt i Tømmene og hug Sporene i sin Hest, saa at
den fløi henover Heden, som om den havde Vinger, snart
holdt han pludselig inde, og snart fik Hesten gaa Skridt for
Skridt. Svenden holdt dog temmelig jevnt Skridt med ham.
Blev han efter, naar den fremmede red som heftigst, saa tog
han det igjen, naar denne sagtnede Farten.
«Hvilket Taarn?» spurgte den fremmede pludselig, da
Svenden engang befandt sig ved hans Side, «i hvilket Taarn
eidet, den døde gaar igjen ?»
«I det gamle Taarn», svarede Svenden, «gamle Fulk
fortæller, at det var dér, Hertug Erik og Hertug Valdemar, Gud
være deres Sjæle naadig, maatte sulte ihjæl, efterat Kong
Birger, deres Broder, havde kastet Nøglerne til deres Fængsel
i Sjøen.»
«Du mener altsaa det Taarn, som Drost Bo Jonsson lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
