Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOIiKUNGATAAK.NET. | j
Guds dyre Blod, sig det ikke . . . Det er, som du siger, her
er en anden Luft end derude paa Havet! Der vifter Stormen
Ro i min Sjæl, her . . . her staar Minderne som onde Jetter
og optaarner skyhøie Fjelde omkring den fredløse Mand og
truer med at knuse, at kvæle ham . . . Her er selve Stilheden
Storm, og Blod, uskyldigt Blod, klæber ved hvert Skridt.»
«■Saa maa de Timer blive faa, hvori du indaander Luften
paa Landbakken, Magnus . . . bring gamle Hr. Krister min
Hilsen og glem ikke Kræmmeren, som gaar her udenfor og
lurer og ikke vover sig ind til Guds Ven og alles Fiende.
Ved Midnat skal dli se, det lyser op, og kaster Vinden om,
skal jeg vædde ved mit gode Sværd og et Bæger Vin hos
Kong Erik paa, at de ikke længe skal behøve at gaa og
betænke sig paa at komme ind til Nykøping ... Se saa, hvad
det har været, er altid godt: friskt Mod og ret frem!»
Baaden lagde til Land, og Manden i Kappen sprang op
paa Stranden.
«Saavidt det beror paa mig», raabte han til Magnus
Gædde, som blev staaende igjen i Baaden, «saa skal ikke
lang Stund hengaa, efterat Hr. Krister har sagt sit
Slutningsord, førend du atter ser mig her!»
Dermed gik han med raske Skridt opover Strandvolden
til Svenden, som kom imod ham med Hestene, kastede sig op
i Sadlen og sprængte afsted uden at agte paa, om Svenden
kunde følge ham. Denne blev ogsaa langt efter, men en
uformodet Hindring stillede sig i Veien for den travle Rytter fra
Havet. Hans Hest standsede pludselig, og det var umuligt at
faa den af Flækken. Dyret skjalv som et Aspeløv, og
Skummet dryppede fra dens Lænder, og Rytteren hug Sporene dybt
i dens Sider, men den havde heller gaaet opad den bratteste
Fjeldvæg, end den nu tog et eneste Skridt fremad.
–Hvad gaar der af Dyret, Svend?» raabte Rytteren i Vrede
til Svenden, da denne naaede ham igjen.
Men Svenden fik ikke et Ord over sine Læber. Han sad
ligbleg og stirrede ind mellem Træstammerne paa Siden af den
Vei, de skulde ride frem. Da den vilde Rytter gjentog sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
