Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
NILS BOSSON’ STURE.
kom gjennem en ganske lav, bag en Søile skjult Dør.
Saasnart de var komne ned de første Trappetrin, stængte Drosten
Døren og tog frem Lygten, der spredte et ustadigt Lys over
Vægge og Tag i Vindeltrappen. En kold, muggen og fugtig
Luft steg op fra Dybet, saa at Lyset i Lygten havde vanskeligt
for at brænde; men Drosten gik taus foran uden at bekymre
sig om andet end snarest mulig at naa did, hvor han agtede
sig hen, og Magnus Bengtsson fulgte.
Tilslut kom de til en Dør, som Drosten aabnede, og de
befandt sig nu i et temmelig stort, hvælvet Rum, hvis Tag
bares oppe af en uhyre Søile i Midten.
«De maa vide, Magnus Bengtsson», ytrede Drosten og
satte fra sig Lygten paa et Stenbord, der sprang frem fra
Søilen, «-De maa vide, at i disse Tider er det nødvendigt at
iagttage den største Forsigtighed, og de Bud, som nu gaar
fra Kong Erik til svenske Mænd, bør ikke kjendes af
hvemsomhelst.»
Drosten saa pludselig op paa Hr. Magnus. Det hørtes,
som om et Menneske havde trukket Veiret ganske tungt i
Hjørnet bag denne, hvor Mørket, som Følge af de to
Mænds Skygger, var tættest. Et øieblik antog Drostens
Ansigt Udtryk af en, der opmærksomt lyttede, men strax
derpaa, da intet mere hørtes, bredte et trygt Smil sig over
hans Læber, og han greb ganske rolig Lygten og gik rundt
Søilen, nøie undersøgende hver Krog i Rummet. Efterat han
derpaa atter havde sat Lygten fra sig, vendte han sig til
Magnus.
«Intet menneskeligt øre kan høre os», sagde han, «og havde
de Døde angaar, saa skader de os ikke! Jeg er rede til at
høre det Budskab, De medfører fra vor naadige Herre,
Kong Erik.»
«Kong Erik lader Dem hilse, Drost Krister, og gjennem
Dem alle, som er og vil forblive hans tro Mænd!» ytrede
Magnus med en Stemme, der næsten syntes at antyde Vrede
over, hvad han havde at sige, «og det lader han Dem sige
gjennem mig, at han førstkommende Vaar, saa fort Isen gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
