Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKUNGATAARNKT. 119
hvor min Vugge stod, den Borg, hvor min Moder boede, de
Træer, den Eng, den Tue, hvor jeg udførte min Forbrydelse,
og de Stjerner, som saa derpaa . . . alt, alt maa jeg glemme
... og derude paa Havet, i Storm og Strid, der har
jeg Ro!»
Efter en Stunds Taushed, der indtraadte, da Magnus
havde sluttet, og hvorunder Drosten havde siddet hensunken
i Tanker, sagde denne, ligesom afsluttende høit en Sætning,
hvis Begyndelse han havde udtalt blot i Tankerne:
"Og De bringer Bud til mig fra Kong Erik, Magnus
Bengtsson ?»
«Ja!» var det korte Svar.
Drosten nølede, da han ventede at faa en Forklaring paa
■en Sag, som han ansaa som noget mærkeligt, — at Marskens
Ven, der paa det urolige Hav søgte at glemme det forbigangne,
at han kunde bringe Bud fra den ene til den anden af dem,
som stod Marsken imod. Men Ridderen gav ingen Forklaring,
og Tausheden vedblev.
«Medfører De Brev, Magnus Bengtsson?» spurgte tilslut
Drosten. Magnus oplyste, at Kongen havde givet ham et
mundtligt Bud til Drosten og hans Venner, men inden han
havde begyndt at frembære dette, vinkede Drosten med Haanden
som Tegn paa, at Magnus skulde forblive taus, og reiste sig.
Han tændte derpaa en Hornlygte og bad Magnus følge. Da
de var komne ud i det ydre Værelse, svøbte Drosten sin
Kappe omkring Lygten, og de fortsatte derpaa sin Gang
gjennem Slotsværelserne, oplyste alene ved det svage Skin, som
Stjernerne spredte gjennem de smaa Vinduer. Derude havde
Vinden slaaet om, og for nu henover Jorden som en brølende
Seierherre, jagende i fortvivlet Fart de sønderrevne,
kjæmpe-store Skyer paa Himmelen.
Da de havde gaaet gjennem de nærmeste Værelser, hørtes
flere Kvindestemmer synge i et Værelse ved Enden af en lang
Gang. Det var Fruestuen, hvor Fru Margareta Krummedik,
Drostens Hustru, sad omgiven af sine Terner. Men her
begyndte Drosten at gaa ned en bråt Trappe, til hvilken man
Guldhalsbaandet. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>