Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
NILS BOSSON’ STURE.
«Jeg red igaar fra Enkøping», sagde han, «hvor jeg skiltes
med Marsken og Biskoppen. Og de gav mig dette Brev til
Dem, Svigerfader!»
«Og hvad Bud lader den strenge Marsk Dem medbringe?»
spurgte Drosten, der endnu holdt Brevet i Haanden.
«Saa meget iader han Dem vide, og det sagde han i
Erkebispens og de andre Herrers Nærværelse, at vil De trolig
staa ham bi, og intet Baand mod Riget spinde, vil han søge
Deres bedste, som om De var hans Fader. Men dersom han
finder, at De vil gaa imod Riget og drage Kongen mod hans
Vilje og til hans Skade ind i Landet, da siger han Dem rent
ud, at han vil søge Deres værste, som om De havde slaaet
ihjæl hans egen Fader.»
«Saa—aa, det der er Ord og ingen Viser», ytrede Hr.
Krister. «Men det er nu min kjære Søns Tid at sværme, vor
Tid turde vel ogsaa snart komme, ædle Frænder og Venner!
Det lyder næsten, som om den strenge Marsk rent ud
anklagede os for Forræderi!»
«De siger det», vedblev Bengt Jønsson, «saadanne Tidender
havde Marsken faaet, at han véd, De og Deres Venner lægger
Raad op imod ham. Selv er De værst, og dernæst De, Hr.
Nils Stensson, anskreven som hans Fiende, og at de vil drage
Kong Erik ind i Landet!»
Under den Taushed, som nu indtraadte, aabnede Drosten
Biskoppernes Brev, der indeholdt fuldstændig Redegjørelse for,
hvad der var hændt ved Sammenkomsten i Enkøping. Man
saa, hvorledes den gamle Mands Blik under Læsningen blev
skarpere, og de furede Kinder farvedes af en mat Rødme.
Da han havde sluttet Læsningen, lod han Haanden med Brevet
langsomt synke ved sin Side og sagde, idet han med den
anden Haand greb om Hjaltet paa sit Sværd:
«Nu staar Sagerne slig, at vi faar blande Salt i Juleøllet,
Frænder og Venner, og mig synes det bedst at begynde med
det første. Her trænges gode og hurtige Raad, for at ikke
Kilen skal slaa ned iblandt os aldeles uforberedte. Vi maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
