Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKUNGAT AABNET.
427
tilføiede han —, forat I alle kan vide det og tage eder i Vare
for saadan Tale, som er fiendtlig mod min Herre.»
Der blev et alment Røre i Salen ved disse Ord. Hr.
Magnus Gren fnysede af Vrede, og Hr. Nils Stensson løb hen
til sin Brdder Hr. Bo, og raabte til ham med gnistrende Øine:
«Og slig lader du din Søn tale, Broder, i Nærværelsen
af dig, og vor Broder Bengt, i Nærværelse af Rigets
Drost, der med Forsmædelse maa trække sig tilbage og
nedlægge sit Embede for en opblæst Yngling, der knapt forstaar
at beherske sig selv, langt mindre Mænd! Ved Guds dyre
Blod, befal ham at tage sine Ord tilbage, ellers vil jeg ikke
svare for, hvad her kan ske.»
«Tag det med Ro, Ridder Nils!» hørtes da en alvorlig
Stemme ytre, og Hr. Karl Kristerssons ædle Træk viste sig
ved Siden af Nils Bossons, «hvem det end maa være, saa
skal han gaa fri og løs fra som til min Faders Slot, derfor
gaar jeg i Borgen med mit Liv. Og De, Nils Bosson —
han greb Ungersvendens Haand —,» De skal have Tak for de
Ord, De nylig sagde, De er efter mit Hjerte, og give Gud, at
mine egne Sønner engang maa komme til at ligne Dem!»
Den ædle Mands Tale virkede for øiebliket beroligende,
men saa heftig kogede Harmen i de oprørte Sind, at Sværdene
uden Tvivl vilde være blevne dragne og Frænde- og
Vennemødet maaske indviet med Udgydelsen af Frændeoblod, om
ikke et nyt Hornstød og kort efter Ridder Bengt Jønssons
(Oxenstjerna) Indtrædelse havde fuldført det Værk, som Karl
Kristerson havde begyndt. Hr. Bengt Jønsson var Drostens
Svigersøn og Fader til den slu og koldt beregnende
Upsala-Kannik, Hr. Jøns Bengtsson. Han var af ydre en stærkbygget
Mand, men hans Ansigtstræk var, ligesom hos alle den Tids
Oxenstjerner, haarde, vilde, underfundige. Hans Blik vidnede
dog om, at ogsaa mildere Følelser fandtes i hans Bryst, og
han var ogsaa ifølge Samtidens Indtryk den bedste af sin Æt,
«den eneste — heder det — som bar sit Riddernavn med Ære.»
Efterat de sædvanlige Hilsener var udvexlede, trak ogsaa
Hr. Bengt frem et Brev, som han rakte Drosten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
